Bogense-borgere ligeglade med Sprognævnet: Vi kan godt selv stave til øl

Det burde være et Løkketræf af dimensioner, at statsministeren nu har udkommanderet Dansk Sprognævn til Bogense - men sådan er det bare ikke

Ekstra Bladet var på gaden, for at høre om de lokale rent faktisk kunne stave - se hvordan det gik her (Foto: Tim Kildeborg Jensen, redigering: Henrik Houlberg)

- Jamen, hvad er det da for noget. Kan hun ikke se på sine egne fingre?

79-årige Karen Margrethe Jensen skal på indkøb. Rollatoren er kørt frem og indkøbsposen gjort klar.

Pensionisten fatter ikke en dyt af Dansk Sprognævns modstand mod at blive flyttet til, hvad Karen Margrethe Jensen klart opfatter som verdens navle: Bogense.

- Og så ved hende direktøren i sprognævnet ikke en gang, hvor Bogense ligger på landkortet. Har hun ikke lært remsen i skolen om Odense, Bogense, Middelfart...? Det var da det første, vi andre lærte.

Karen Margrethe holder demonstrativt hånden op. Odense er tommelfingeren og Bogense er pegefingeren.

Takket være denne geografiske og lav-praktiske fingerøvelse kommer vi Fyn rundt på rekordtid.

79-årige Karen Margrethe Jensen fatter ikke en dyt af, hvorfor sprognævnets medlemmer ikke vil til Bogense. Og så er hun noget forundret over, at sprognævnets direktør åbenbart ikke har lært i skolen, hvor Bogense ligger på landkortet. Foto: Tim Kildeborg Jensen/ritzau scanpix
79-årige Karen Margrethe Jensen fatter ikke en dyt af, hvorfor sprognævnets medlemmer ikke vil til Bogense. Og så er hun noget forundret over, at sprognævnets direktør åbenbart ikke har lært i skolen, hvor Bogense ligger på landkortet. Foto: Tim Kildeborg Jensen/ritzau scanpix
 

Noget af et Løkketræf
Det buldrer løs i Bogense.

For Karen Margrethe Jensen er bestemt ikke den eneste, som er blevet halv-knotten over, at de femten stave-sheriffer i sprognævnet åbenbart føler, at de ikke kan bedrive videnskabelige aktiviteter i det nordfynske.

Der bliver ellers nok at tage fat på for Dansk Sprognævn.

Alene bogensernes holdning til det bløde 'd' vil give fast arbejde for nævnet i generationer frem.

I Bogense er der en skøn 'u'sigt' over havn og hav - og kun en halv times kørsel til 'O'ense.'

Man skulle således mene, at det er et Løkketræf af dimensioner at få sprog-forskerne installeret i byen.

Men sådan ser Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier dog ikke på sagen.

- Jeg har svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med, skriver direktøren på nævnets hjemmeside.

Hun fortsætter med at opremse fortrædelighederne i Bogense:

- Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense...

- Der er også et kæmpe problem for vores afdeling for dansk tegnsprog da der i Bogense og omegn ikke findes et tegnsprogsmiljø som vores medarbejdere kan samarbejde med, fastslår Sabine Kirchmeier.

'Vi er ligegla'e'

Gæsterne ved det runde bord i værtshuset Røde Kro er knap så bekymrede over sprognævnets fynske fremtid.

- Vi er sgu 'ligegla'e' med, om de kommer eller ej. Vi kan godt stave til ØL uden dem, bedyrer 74-årige Sven Jørgen Pedersen og 66-årige Ole Rosenkrands.

Tobaks-tågerne hænger tykt i det lille lokale. Øjnene svier og hosten hærger. Men humøret fejler ikke noget hos de fynske gubber.

- Der er dejligt i Bogense. Om sommeren. Det er da for helvede en klar fordel at bo her. Jeg kunne ikke drømme om at flytte til København. Jeg ville løbe mig selv ihjel derovre. Der er jo langt til alting. Her går vi bare rundt, forklarer Sven.

De andre nikker.

- Københavnerne kommer slet ikke. Der dukker nok nogen andre tosser op i stedet for, konkluderer Ole.

FAKTA OM DANSK SPROGNÆVN

Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955 og har tre hovedopgaver:

  • at følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven

Endvidere er Sprognævnet sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd som har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og med at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog.

(Kilde: Dansk Sprognævn)

De er ikke ressource-stærke
Det buldrer løs i Bogense.

Sprognævnets forestående ekspedition til købstads-idyllen har i den grad skabt debat i hele landet.

En lang-skriver på Weekendavisen ved navn Poul Pilgaard Johnsen konkluderede i sidste uge, at de ressource-stærke fynboer holder til i Nyborg og Svendborg.

Bogense er derimod 'udkants-danmark.'

Johnsen beretter, at han har holdt mange ferier på Nordfyn som barn. Man må således medgive, at researchen er på plads.

- Jeg bor i Bogense, og jeg opfatter mig nu som ressource-stærk. Så det går mig ikke rigtig på, at der sidder et fjols i København og skriver sådan noget vrøvl.

EDC-ejendoms-mægler Karl Peter Lyhr fatter ikke, hvorfor der er så stor modstand mod Bogense hos landets førende sprogvogtere.

Ejendomsmægler Karl Peter Lyhr elsker Bogense. Han ryster på hovedet over, at en skriverkarl på Weekendavisen mener, at der ikke er ressource-stærke mennesker i Bogense.
Ejendomsmægler Karl Peter Lyhr elsker Bogense. Han ryster på hovedet over, at en skriverkarl på Weekendavisen mener, at der ikke er ressource-stærke mennesker i Bogense.
 

- Bogense er en dejlig by. Hvis man ikke vil bo her, så er der masser af plads og arbejdspladser i omegnen. Du kan nå til både 'O'ense' og 'trekant-områ'et' på en god halv time i bil.

Hvor lang tid bruger de ansatte i sprognævnet på at komme på arbejde i København, spørger Lyhr.

Han knalder yderligere en trumf i bordet:

- I Bogense kan du få en god 70-er villa i et pænt kvarter for 1,3 millioner. En byggegrund koster 400.000 kroner. Og en 70-er villa på 160 kvadratmeter, som har fået en ordentlig røvfuld af en modernisering, koster 1,6 millioner.

- Det er svært at finde et hus til to millioner her i byen.

Ingen trafikstøj
Lyhr læner sig veltilpas tilbage i sædet.

Det er på tide, at den mand får lidt journalistisk modstand:

- Og hvad så med trafik-støj? De mennesker er vant til larm. De elsker det jo.

Den svider. Lyhr bliver et kort øjeblik tom i blikket.

- Indrømmet. Trafik-støj kan vi ikke levere. Men så må de optage noget larm fra Køge Bugt motorvejen og tage med. Nå nej, der holder de jo altid i kø...

Arne Christiansen har travlt med sætte denne ejendom i stand midt i Bogense. Han har ikke behov for en flok-stave-kontrollører. Men gerne en, som har lyst til at sparke dæk.
Arne Christiansen har travlt med sætte denne ejendom i stand midt i Bogense. Han har ikke behov for en flok-stave-kontrollører. Men gerne en, som har lyst til at sparke dæk.
 

Det buldrer løs i Bogense.

Altmuligmand Arne Christansen skruer, hamrer, banker og kører sand ind. Han er ved at renovere en ejendom midt i byen.

Christiansen ser i den grad frem til at tage godt imod sprognævnets talstærke delegation.

- Det er rigtig fint, at de kommer. Jeg laver motorløb i min 'friti.'

Og jeg kan godt bruge en til at sparke dæk.

BORGMESTER: JEG SKRIVER OG BYDER DEM VELKOMMEN

Bogenses borgmester siden 2010 Morten Andersen er en helt igennem høflig mand. Så lige nu er han ved at skrive et brev til de ansatte i Dansk Sprognævn, hvor han vil byde dem velkommen til den nord fynske by.

- Nu husker du vel at slå stave-kontrollen til. Tro mig, de folk kan både stave og sætte kommaer?

- Vi gør os skam altid umage når vi skriver breve, lyder det fra borgmesteren.

Morten Andersen vil gerne fortælle de fynsk-forskrækkede forskere, at Bogense vil gøre alt, hvad der er muligt for at gøre flytningen af Dansk Sprognævn til en succes.

Den seneste tids debat debat om Bogenses mangel på videnskabelige kvaliteter har gjort borgmesteren lidt træt.

- Jeg er lidt skuffet over, at direktøren har argumenteret som hun har, siger Morten Andersen.

- Nogle af de ansatte er bekymrede for, at deres ægtefæller ikke kan få et arbejde.

- Bogense ligger lige midt i det hele. Vi er tæt på Odense og hele trekants-området og man kan nå Aarhus på en times tid. Så der er muligheder uden at jeg dog kan love noget.

- Det kan jo være, at en af ægtefæller lige frem vil være borgmester?

- Ja, der er da en mulighed. Borgmester kan alle blive. Det kræver ikke de store kvaliteter, hvis bare folk stemmer på dig, smiler Morten Andersen.

 

                                                                    

70 kommentarer
Vis kommentarer