Bolig-boss blåstempler islamistens magtovertagelse

Kontroversiel beboerformand kom til magten på ærligt vis, fastslår Vibo-direktør oven på heftig debat om Hizb ut-Tahrir-medlemmets sejr ved beboermøde

Omar Saad skal ikke frygte umiddelbart for sin formandspost, lyder det fra Vibo Boligforening (Foto: Privat)
Omar Saad skal ikke frygte umiddelbart for sin formandspost, lyder det fra Vibo Boligforening (Foto: Privat)

Det tog sin tid, men Boligforeningen Vibo kommer nu ud af busken og taler for første gang om Omar Saads overtagelse af formandsposten i beboerbestyrelsen i Islandshøjparken i Nivå

– Alt er foregået efter reglerne. Bestyrelsen er valgt efter de demokratiske principper, som gælder hos Vibo, lyder det fra Kaare Vestermann, direktør i Vibo.

– Vil det sige, at snakken om for mange stemmesedler og den slags er ren spekulation?

– Vi er gået meget ind i sagen, fordi vi har fået mange henvendelser fra beboerne i Islandshøjparken, som har spurgt, om det er gået rigtigt til. Ligesom der er sendt en klage til byrådet. Men vores konklusion er, at alt er gået rigtigt til, siger han.

Dermed skyder han anklager fra beboere og folketingskandidat Mette Thiesen (K) ned. De påstår hårdnakket, at stemmesedlerne ikke blev uddelt korrekt under den kaotiske generalforsamling, hvor Omar Saad mødte op med så mange tilhængere, at den tidligere bestyrelse blev sat på porten.

– Det er ikke hver dag, at vi oplever, at et afdelingsmøde foregår på den måde som i Islandshøjparken. Men vi har da før oplevet en stemning, der har gjort, at man gerne ville prøve noget andet end den siddende bestyrelse. Det betyder, at folk møder op for at tage stilling til det, forklarer Kaare Vestermann.

Omar Saad er en omstridt herre (Foto: Privat) Samfund - 23. mar. 2015 - kl. 07:21 Islamist anklages: Kuppede sig til magten i boligforening

Islandshøjparken fremstår i pæn stand, efter en stor facaderenovering i 2013. (Foto: Mikkel Tariq Khan) Politik Mød islamisten der styrer hel boligblok

Samfund - 23. mar. 2015 - kl. 22:21 Beboer efter Hizb ut-Tahrir-kup: Krig mellem os og dem

De vasker hænder
Mette Thiesen giver dog ikke meget for Vibos blåstempling af afstemningen på generalforsamlingen. Hun vil fortsat kæmpe for, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling i Islandshøjparken.

– Jeg synes, det er foruroligende, at man ikke vil blande sig, når man nu hører fra beboerne, der var til stede, at det ikke er foregået ordentligt. Det er skræmmende, at Vibo vasker hænder, især når man tænker på, hvad der skete i Egedalsvænge, hvor kommunen og boligforeningen endte med at bryde ind.

– Bare fordi du har talt med mange beboere, så kan de godt være en flok dårlige tabere ...

– Essensen er ikke, om der er nogen dårlige taber. Der er skabt så stor tvivl om, hvorvidt det er foregået efter bogen. Alt, hvad jeg hører, er, at det her møde gik amok. Det var et kup. Men hvis de mener, det foregik efter bogen, så burde de være klar til at stille op til en ekstraordinær generalforsamling, siger hun.

169 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere