Bombe under bilgigant: Indblandet i historisk skandale

I forlængelse af sagen mod Volkswagen har tyske myndigheder mistanke mod medarbejdere hos Porsche

Foto: AP
Foto: AP
Følg Samfund

Anklagemyndigheden i Stuttgart har åbnet sag mod den tyske bilproducent Porsche, der er et af Volkswagens datterselskaber.

Sagen udspringer af skandalen i Volkswagen, hvor 11 millioner biler har været udstyret med teknik, så bilerne kunne snyde i myndighedernes test.

Dermed fremstod bilerne mere miljøvenlige, end de i virkeligheden var.

Den tyske tilsynsmyndighed har mistanke til unavngivne medarbejdere hos Porsche, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. De bliver undersøgt for bedrageri.

De tyske luksusbiler får motorer fra Audi, som også hører under Volkswagen.

Volkswagen indrømmede i efteråret 2015, at snydesoftware var indbygget i millioner af dieselbiler verden over.

Den hemmelige mekanisme gør, at bilerne på vejene kunne udsende op til 40 gange så stor en mængde kvælstofilter, som de ville gøre under en test.

Volkswagens nuværende topchef, Matthias Müller, stod i spidsen for Porsche mellem 2010 og 2015.

Han afløste Martin Winterkorn, som måtte gå af efter skandalen med snydesoftware.

Anklagemyndigheden har siden maj undersøgt Müllers rolle i skandalen.

Anklagere mistænker ifølge nyhedsbureauet AFP chefen for at have tilbageholdt information om skandalen over for aktionærerne.

Volkswagen er blevet mødt af erstatningskrav i både USA og i Europa. De berørte mærker er ud over Volkswagen også Audi, Porsche, Skoda og Seat.

Volkswagen er Europas største bilproducent, og den tyske virksomhed ejer 12 forskellige bilmærker.

I USA er VW's udgifter til erstatninger løbet op i et stort milliardbeløb.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.