Bonus-fest i DSB: Direktøren tjener det dobbelte af statsministeren

Trods forsinkelser, aflysninger og utilfredshed: DSB-toppen holder bonusfest for dine penge

DSB-topbossen Flemming Jensen scorer bonus, selv om såvel kunder som ansatte raser. Arkivfoto: Linda Johansen
DSB-topbossen Flemming Jensen scorer bonus, selv om såvel kunder som ansatte raser. Arkivfoto: Linda Johansen

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

DSB-toppens bagdel er nok engang hævet op i klaskehøjde.

Trods farlige rulletrapper, uro i geledderne og sure kunder på stribe, har statsbanernes øverste ledelse nemlig i flere år haft bonusfest.

Af statsbanernes seneste årsrapport fremgår det, at den øverste ledelse ’har en resultatlønsaftale, som kan honoreres med op til 25 procent af den faste løn’.

Ekstra Bladet har bedt om indsigt i, hvor meget det betyder for den øverste ledelse, og svaret møder kritik fra flere eksperter.

Se også: Oprør mod DSB-ledelse: Risiko for at det rammer passagererne

Flemming Jensen er øverste direktør, og ifølge DSB har han opfyldt 71 procent af de mål, der ifølge DSB er ’sammensat af fælles mål blandt andet vedrørende økonomi og punktlighed’. Det betyder, at Flemming Jensen i 2017 har fået en bonus på 812.953 kroner, og dermed kommer hans årsløn op på 6,1 millioner kroner. Året forinden fik han også en bonus på 863.286 kroner.

Skaber afstand til ansatte
Men bonussen er med til at skævvride DSB, lyder kritikken fra professor i ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer:

– Han får bonus for 71 procent målopfyldelse, men det er frontlinjemedarbejderne i DSB, der straffes for de mål, der ikke opfyldes. Når toget er forsinket, er det medarbejderne, der får skældud. Der er jo ikke nogen, som klapper de gange, hvor togene kører til tiden. Det her skaber større afstand mellem top og bund.

Se også: Tillidskrise i DSB: Nu er der indkaldt til stormøde

Anders Drejer mener, at det er en uskik med den form for bonusser:

– Det bruges som en skjult lønforhøjelse, siger han.

Gennem de seneste måneder har DSB været ude i blæsevejr. I slutningen af juni var der ekstraordinær mange sygemeldinger blandt de ansatte, hvilket betød forsinkelser og aflysninger. Samtidig er Flemming Jensen blevet så uvenner med lokomotivpersonalet, at de landet over har udtrykt mistillid til ham, ligesom tillidsmænd på tværs af virksomheden i sidste uge var samlet til krisemøde. Begge dele kommer i forlængelse af, at DSB med Flemming Jensen i spidsen har meldt sig ind i Dansk Industri og i den forbindelse er en række kutymer og lokalaftaler blevet opsagt.

Tjener langt mere end statsministeren
Oveni det har DSB får massiv kritik for ikke at have overholdt den nødvendige service på rulletrapperne på hovedbanegården, hvilket har betydet, at flere er kommet tilskade. Bedre bliver det ikke, hvis onlineportalen trustpilot.dk besøges. Her kan kunderne anmelde virksomhederne, 1704 har anmeldt DSB, og gennemsnitlig får virksomheden karakteren ’dårlig’ med én ud af fem stjerner.

Tirsdag aften lukkede Arbejdstilsynet alle rulletrappet på Københavns Hovedbanegård efter flere kvæstelser. Foto: Jonas Olufson Samfund - 2. aug. 2018 - kl. 13:14 Rulletrappe-talskvinde: Det er ekstremt tragisk

Også arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, Roskilde Universitet, er skeptisk over for sådan en bonuskontrakt:

– Problemet er, at det nogle gange er meget svært at se, om en direktør i virkeligheden er i stand til at gøre noget ved de punkter, der er sat op. Han kan ikke alene sikre punktlighed. Og når der så er problemer med personale og utilfredshed, kan det være med til at reducere punktligheden, fordi det medfører en større risiko for, at der er ting, som ikke fungerer.

Inklusiv bonus kommer Flemming Jensen op på mere end det dobbelt af, hvad statsministeren tjener. I 2016 offentliggjorde vederlagskommissionen en rapport, hvori det fremgik, at statsministeren inklusiv alt havde 2,7 millioner kroner.

De scorer også bonus
Økonomidirektør Thomas Thellersen Børner fik i 2017 en årsløn på 3,4 millioner kroner. Heraf udgjorde bonussen 373.650 kroner.

Anders Egehus stoppede med udgangen af 2017 som driftsdirektør i DSB. Han fik i 2017 en årsløn på 3,5 millioner kroner. Heraf var 467.062 bonus.

Jürgen Müller, strategi- og togmaterieldirektør, fik i 2017 en årsløn på 3,2 millioner kroner. Heraf var 375.475 kroner bonus.

Se også: Statsligt selskab dropper støtte til Lars Løkke

Formand: Resultatløn skal anspore en ekstra indsats

Peter Schütze, bestyrelsesformand i DSB, er godt tilfreds med situationen i DSB. Arkivfoto: Bjarke Ørsted
Peter Schütze, bestyrelsesformand i DSB, er godt tilfreds med situationen i DSB. Arkivfoto: Bjarke Ørsted
 

Ekstra Bladet har spurgt om et mundtlig interview med Peter Schütze, bestyrelsesformand, DSB, men han ønsker tilsyneladende kun at svare skriftligt. DSB’s presseafdeling har udbedt spørgsmålene skriftligt, og herigennem har bestyrelsesformanden svaret.

’Hvorfor skal Flemming Jensen have bonus?’

’Det er en del af Flemming Jensens kontrakt, at han får det, såfremt virksomheden når nogle af bestyrelsens fastlagte mål.’

Samfund - 1. aug. 2018 - kl. 18:32 Rulletrappe lappet med gaffa: - Det er ikke i orden

'Hvad er det for konkrete mål, som han skal opfylde for at få såkaldt resultatløn?’

’Det vigtigste var at punktligheden for DSB’s tog blev genoprettet til gavn for kunderne. Dernæst et økonomisk mål for virksomhedens, som er centralt i vores aftale med staten.’

’Hvorfor betaler DSB ikke en løn, der er høj nok til, at Flemming Jensen passer sit arbejde uden at skulle honoreres med resultatløn?’

’Som de fleste andre store virksomheder bruger DSB resultatløn til mange ledere, herunder den administrerende direktør, for at anspore til en ekstra indsats i forhold til virksomhedens strategiske mål.’

Se også: Iskold stemning i DSB: Ledelsen er 'fuldkommen utroværdige'

’Hvad siger du til eksperternes kritik?’

’Modellen har virket for DSB i en del år, så bestyrelsen har ikke fundet anledning til at ændre på denne ordning.’

’Gennem de seneste måneder har der været stigende utilfreds med ledelsen blandt medarbejderne, og der er udtrykt mistillid fra lokomotivpersonalet til Flemming Jensen. Især på grund af indmeldelsen i DI. Hvad siger du til det?’

’Jeg er ked af, at de faglige repræsentanter er utilfredse, men omvendt går DSB igennem en tid med mange, men nødvendige forandringer og det sætter sit spor.’

’Regner du med, at Flemming Jensen også skal have resultatløn i 2018, og kan du i den forbindelse sætte ord på, om DSB overvejer initiativer, der skal reducere personaleomkostningerne?’

’Hvis DSB helt eller delvist opnår de fastlagte mål, så er der basis for udbetaling af resultatløn. DSB arbejder som en helt normal virksomhed for hele tiden at effektivisere ressourceindsatsen, blandt andet fastlægge hvor mange medarbejdere der skal til for at løse opgaverne.’

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

325 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere