Borger i Rødbyhavn: Behøver de alle at være i vores by

Rødbyhavn er ikke længere den by, den var en gang. Byens borgere ser udviklingen på helt forskellige måder

Sådan så det ud tilbage i september, da flygtningene nåede Rødby (Foto: Per Rasmussen)

 

Forestil dig hvis den pæne københavnske bydel Østerbro skulle huse 34.000 asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika.

For de fleste et helt urealistisk scenarie, men sådan ser den relative virkelighed ud i den lollandske by Rødbyhavn.

 

Se også: Lille dansk by oversvømmet af asylansøgere

Her har Udlændingestyrelsen nemlig siden september sidste år anbragt 720 asylsøgere fordelt på fire asylcentre i havnebyen, der ifølge Danmarks Statistik blot havde 1589 fast indbyggere sidste år.

Dermed udgør asylsøgerne 31 procent af indbyggerne i den lille by. Hvis en tilsvarende andel skulle bo på Østerbro, som har 75.000 indbyggere, ville asylsøgerne altså næsten kunne fylde Parken.

Der er fire asylcentre i Rødbyhavn, hvilket Martin Henriksen fra DF kalder for 'fuldstændig grotesk'. Foto: Per Rasmussen Politik - 4. feb. 2016 - kl. 21:17 Borgmester efter asyl-boom: Klart at det er for mange

Udvikling
Fra at være et menneskeforladt transportbånd, der forbandt færgeovergangen Rødby-Puttgarden med resten af Danmark, er Havnegade i Rødbyhavn forvandlet til at være en slags gågade spækket med flygtninge.

Iklædt dunjakker er især unge mænd på vej frem eller tilbage mellem asylcentret og det lokale supermarked. Med én hånd i lommen og en plasticpose fra Rema-1000 i den anden fragtes friske dagligvarer tilbage til asyl-centret, hvor de midlertidigt er indlogeret.

Hr. og fru Jensen
I et af husene på Havnegade sidder 32-årige Mogens Jensen og ser ud af vinduet på de mange flygtninge, der i små grupper passerer matriklen.

Gennem ruden har han fulgt byens forandring.

- Behøver de alle at være i vores by, spørger han.

I forhold til byens størrelse har Rødbyhavn langt flere asyl-ansøgere end de fleste andre byer. De holder til i fire asyl-centre, mens de venter i månedsvis på at få deres sag behandlet.

- For min skyld må de godt være, de skal bare holde fingrene fra vores ting. Det værste er, at de går og roder i vores sager, siger han.

Termokander og små kopper
På samme side af vejen, men blot to huse væk, bor 70-årige Inge Olsen.

Hun har et hav af diverse nips, talerkerner, glas og andet keramik stående i sin carport. Inge Olsen har nemlig set sig en lille forretning i at sælge smil og små kopper til de forbigående.

- Jeg hygger mig med det, siger hun.

- De køber mest små glas og kopper eller skinnende bakker. Ikke de store kopper. Det er nok, fordi det er noget, de kender hjemmefra, siger Inge Olsen, hvis termokander til en tier også har solgt særdeles godt.

Kinesisk mand
Omtrent 500 meter syd mod bymidten er et af byens fire asylcentre, hvor der kommer en rød bil trillende forbi.

Bag rattet sidder en sidder en mand fra Mellemøsten. Og bag bilen er der to unge mænd, der med armene foran hovedet skubber den fremad, mens chaufføren febrilsk drejer på nøglen for at tænde fartøjet.

Bilen styrer direkte mod byens lokale burgerbar, der bliver betjent af en kinesisk mand, som ikke taler dansk. Til gengæld holder han et vågent øje med de fem pølser, der syder panden i ro og mag.

Rejsen starter her
I den helt anden ende af byen ved Rødbyhavn togstation bliver seks unge mænd eskorteret af en håndfuld politimænd og en tolk.

- Vi kommer med seks tilbageholdte. Seks persere. Så må vi se, hvad de vil, melder en politimand over radioen.

Ved siden af politifolk og flygtninge står der ’Rejsen begynder her’ med store bogstaver - en reference til færgeovergangen mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Og selv om byens seks ’nye’ for længst begyndte deres langvarige rejse tværs landegrænser, tager Scanlines slogan måske ikke helt fejl, når det påstås at rejsen begynder her.

372 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen