Borgere får 65 millioner kroner af kommune

Københavns Kommune skal nu betale i alt 64,8 millioner kroner tilbage, fordi de har opkrævet for meget af grundejerne for rene fortove

det er gennem en årrække blevet opkrævet for store beløb af grundejere for at holde fortove i København rene. Foto: Ritzau Scanpix
det er gennem en årrække blevet opkrævet for store beløb af grundejere for at holde fortove i København rene. Foto: Ritzau Scanpix

4000 borgere i København skal have en stor millionpulje tilbage af kommune.

Det ligger torsdag fast, efter Teknik- og Miljøforvaltningen i København har opjusteret det beløb, som grundejerne skal have retur, fordi kommunen i årevis har opkrævet for mange penge for at holde fortove rene.

Det skriver DR.

Flere penge til gode
I 2018 konstaterede forvaltningen, at der var opkrævet for store beløb af borgerne, og at grundejere i flere bydele af den danske hovedstad. Det drejer sig ifølge mediet om Københavns indre by, på Christianshavn, dele af Vesterbro og Nørrebro.

De skulle oprindeligt haver haft 17,5 millioner kroner tilbage, men det beløb er nu altså steget, efter Københavns Kommunes interne revision har gennemgået sagen igen.

 Det er et stort beløb, der understreger sagens alvor. Det nye tal er kommet frem, fordi advokatrapporten peger på, at grundejerne har krav på tilbagebetaling længere tilbage i tiden, end vi først kiggede på.

- Så det overrasker mig ikke, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester i København Karina Vestergård Madsen (EL).

Fortovsordningen dækker over renhold af fortove ud for ejendomme, der grænser op til offentlig vej i kommunen. Grundejerne er pålagt, at rengøringen foretages af kommunen, og at de skal betale for den.

Prisen for den enkelte grundejer afgøres af, hvilken type gade grunden ligger ud til, og hvor mange kvadratmeter det drejer sig om.

Ifølge Københavns Kommunes hjemmeside koster det for eksempel 63,5 kroner per kvadratmeter for en 'A-gade' og 20 kroner per kvadratmeter for en 'B-gade'.

En A-gade er ifølge kommunen 'de mest ressourcekrævende gader som for eksempel strøggader'.

På Strøget i Indre By pålægges der dog flere steder et langt højere gebyr på 500 kroner per løbende meter for 'facademeter'.

Skandale kostede fyresedler
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede 11. april at fyre to direktører fra kommunens teknik- og miljøforvaltning på grund af sagen.

Fyresedler blev udstedt til direktør Torben Gleesborg og administrerende direktør i forvaltningen Pernille Andersen.

Vejdirektoratet har på baggrund af klager over fortovsordningen fra flere grundejere konkluderet, at det er lovligt for Københavns Kommune at opkræve penge for at holde fortovene rene.

En offentlig myndighed må dog ikke opkræve flere penge, end det rent faktisk koster at udføre en given ydelse.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere