Borgerne skal betale for kuldsejlet by: - Nogle røvhuller

Et gigantisk byggeprojekt i den nordsjællandske kommune Frederikssund, er gået i stå. Indtil videre har projektet kostet 387 millioner. 'Der kommer heller ikke flere regninger', siger borgmesteren

Vinge i Frederikssund er i øjeblikket kuldsejlet. Indtil videre har projektet kostet 387 millioner. Foto: Ole Steen
Vinge i Frederikssund er i øjeblikket kuldsejlet. Indtil videre har projektet kostet 387 millioner. Foto: Ole Steen

Når man står foran by-skiltet til Frederikssund Kommunes nye bydel Vinge, er det svært at forestille sig, at det er her, der i fremtiden skal bo 20.000 mennesker i et nyt pulserende centrum, som der ellers er lagt op til.

I stedet mødes man af en øde byggeplads, halvfærdige huse og 'til salg' og 'til leje'-skilte så langt øjet rækker.

- Jeg var selv med til at tage de første spadestik i september måned sidste år, siger 47-årige Tonny Larsen til Ekstra Bladet. Han har selv boet i nærområdet omkring Vinge de sidste 16 år, og havde set frem til, at skulle bo i Frederikssunds stort anlagte byudviklingsprojekt.

- Dengang så alt meget lyst ud. Det viste sig desværre, at det ikke var sådan, det hang sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et af de huse, der i øjeblikket, ikke bliver bygget på. Foto: Ole Steen
Et af de huse, der i øjeblikket, ikke bliver bygget på. Foto: Ole Steen
 

Kuldsejlet by-del
Frederikssunds nye bydel Vinge, er i øjeblikket skydeskive i en sag, der indtil videre har kostet kommunes borgerne 387 millioner kroner. Det viser en aktindsigt, som DR har fået.

- Det betyder, at man står med et økonomisk problem, som kan blive langsigtet. Hvis det bliver ved med at trække ud med at få realiseret projektet, så vil den her investering være noget, som kommunen skal vente rigtig mange på at få et afkast af, sige kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch til DR.

Aktuelt mangler Frederikssund 163 millioner kroner i kommunekassen i 2018. Pengene skulle være kommet fra salgsindtægter i Vinge.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nogle af de færdige boliger i Vinge. Foto: Ole Steen
Nogle af de færdige boliger i Vinge. Foto: Ole Steen
 

'Vi er på røven'
- Dem der bliver taberne i den her sag, er alle borgerne i Frederikssund. Vi er rent ud sagt på røven, siger byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild (EL) til Ekstra Bladet.

Han siger desuden, at han aldrig har haft tiltro til den oprindelige plan, da han ikke mener, at byen overhovedet er gearet til sådan et projekt.

- Vi er i en situation, som vi kommer til at lide under i mange år. Men det er helt sikkert, at man skal glemme drømmen om en ny by med 20.000 mennesker. Det kommer aldrig til at ske, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vinge som det skal se ud, når det er bygget færdigt. Foto: PR
Vinge som det skal se ud, når det er bygget færdigt. Foto: PR
 

Dårlig rådgivning
Selv mener Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen (V), at de penge man har investeret, er givet godt ud.

Til gengæld peger han på, at kommunen er blevet dårligt rådgivet, da man sidste sommer underskrev bygge-aftalen med AP Ejendomme og MT Højgaard.

- Jeg må erkende, at jeg stolede blindt på min rådgiver, siger borgmesteren til Ekstra Bladet, der selv erkender, at han ikke gennemlæste den 1600-sider lange aftale.

***

Borgmesteren: Pengene er ikke tabt

Borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen (V), mener at man har fået noget for sine penge. Foto: Maud Lervik
Borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen (V), mener at man har fået noget for sine penge. Foto: Maud Lervik
 

I Frederikssund fortæller borgmester Andersen, at de manglende penge i kommune-budgettet er fundet. Han afviser desuden Pelle Andersens kritik om, at regningen vil havne hos borgerne.

- Der kommer ikke yderligere regninger nu, siger John Schmidt til Ekstra Bladet.

- Men er det ikke ærgerligt, at Vinge eksempelvis er skyld i, at man ikke kan bygge en cykelsti, som I har lovet?

- Selvfølgelig, og jeg ligger mig fladt ned i forhold til den sag. Men jeg har også lovet selv samme borger, at vi kigger på sagen igen om et år.

- Noget af den kritik I får, lyder, at I står med et langsigtet økonomisk problem, hvis projektet trækker ud - hvad tænker du om det?

- De penge som vi har brugt, står jo trods alt i jord. Det plejer ikke at være en dårlig investering. Vi kommer heller ikke til at miste de andre ydelser, vi har købt. Desuden kommer vi ikke til at bruge flere penge, end det tal der er ude.

- Tror du, at det i øjeblikket er attraktivt at flytte til Vinge?

- Det siger jeg heller ikke, men nu skal jeg bare spørge, er vi i gang med at skrive en rigtig negativ historie.

- Vi spørg bare, hvor meget mere man kan tåle...

- For vores skyld kan der godt gå ti år. Det sker der reelt ikke noget ved. Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi får den tog-station til Vinge. Bliver det gennemført, så vil interessen for Vinge kun stige.

 

***

Anjas cykelsti er blevet sparet væk: Nogle røvhuller

Anja har i fire år kæmpet for at få en cykelsti i mellem Jægerspris og Kulhuse. Den må hun nu se langt efter. Foto: Ole Steen
Anja har i fire år kæmpet for at få en cykelsti i mellem Jægerspris og Kulhuse. Den må hun nu se langt efter. Foto: Ole Steen
 

Anja Bisp Pedersen var en glad kvinde, da hun sidste efterår forlod et byrådsmøde i Frederikssund Kommune. Her fik hun efter fire års intens kamp lovning på, at man endelig ville bygge en syv kilometer lang cykelsti mellem Jægerspris og Kulhuse i kommunen.

- I december fik vi så beskeden om, at det var afblæst. Helt ærligt, så tænkte jeg, at de var nogle røvhuller, siger Anja, da Ekstra Bladet møder hende ved landevejen, hvor cykelstien skulle have ligget.

- At man har kunne bruge så mange penge på et projekt som Vinge, er uden for min fattevne. Man kan sgu da heller ikke tage en liter mælk nede i Aldi uden at betale for den, siger hun.

Cykelstien ville have kostet kommunen sammenlagt 15 millioner. Projektet er nu som minimum sat på pause hele 2018.

- Det her er bare mere benzin på bålet, og at de sætter det på pause, ændrer ikke på min holdning. Vi må bare kæmpe videre, som vi har gjort de sidste fire år, afslutter hun.

 

***

Bodil Andersen, 62 - Alle er trætte af det

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

- Man skal jo ikke bygge, før man har pengene. Alle er trætte af det. Man har i forvejen bygget et stort center oppe i byen. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare nøjes, med det man har, siger Bodil, der har boet i området omkring Vinge i fire år.

Karina Aabling, 45 - Det vigtigste er stationen

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

- Det er ikke så sort og hvidt, som det bliver fremstillet. Jeg synes, man bør vente med at kritisere, inden det hele er færdigt. Det vigtigste er, at vi får vores station, så man kan komme fra a til b. Så kan man udbygge derfra, siger Karina, der bor i eget hus i Vinge.

Tonny Larsen, 47 - Os der kommer til at betale

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

- Det er svært at forestille sig, at det ikke er os borgere, der kommer til at betale for det tabte. Vi kører under et presset budget i forvejen. Men jeg håber, at man i sidste ende kommer videre med det hele, siger Tonny, der har boet i området i 16 år.

Kirsten Jørgensen, 54 - Borgmesteren bør gå

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

- Jeg mener, at borgmesteren bør trække sig. Det er så mange penge, det drejer sig om, og jeg forstår ikke, hvordan kommunen kan snyde deres borgere på den måde. Det er en katastrofe, siger Kirsten, da Ekstra Bladet møder hende i Frederikssunds gågade.

113 kommentarer
Vis kommentarer