Borgmester: En Applesin i turbanen

Viborgs borgmester kan ikke få armene ned efter Apples indtog i det jyske

Her kan du høre Viborgs borgmester, Torsten Nielsen, fortælle om Apples indtog i det jyske. (Foto: Ernst van Norde)

Verdens største virksomhed, Apple, gjorde det til intet mindre end fantastisk at vågne op her til morgen som bykongen af Viborg.

Det lægger borgmester Torsten Nielsen (K) ikke skjul på over for Ekstra Bladet nu få timer efter nyheden om, at Apple placerer et nyt datacenter få kilometer fra Viborg.

Her er den nye Apple-mark

- Vi har skrevet verdenshistorie, det er simpelthen fantastisk det her, siger Torsten Nielsen, der overtog borgmester-stafetten 3. september i fjor, da Søren Pape blev forfremmet til ny, konservativ frontfigur på Christiansborg.

Apple investerer for milliarder i Viborg

Torsten Nielsen er ikke et sekund i tvivl om, at de minimum 300 nye arbejdspladser i det kommende Apple datacenter afkaster op mod 10.000 andre job i kraft af en skov af underleverandører, som nu vil flytte til Viborg-området.

- Vi vil opleve en mega sneboldeffekt, men det vil så også kræve, at vi på mange områder skal op i gear, siger borgmesteren for i alt 95.000 borgere i kommunen, hvoraf de knap 40.000 bor i Viborg by.

En af de utallige, positive følgevirkninger er også, at aftalen ruster Viborg bedre til konkurrencen med nabokommunen i syd, Herning,

- Vi har ikke været gode nok til at fortælle, at vi på mange parametre faktisk allerede er foran Herning. Det kan Apple-aftalen forhåbentlig rette op på, siger Torsten Nielsen, der selv over for sin egen kone har skullet holde tæt med den glade nyhed i flere uger.

- Selvfølgelig er det ikke en ulempe for mig som borgmester, men sådan tænker jeg ikke over aftalen. Den er en stor gevinst for hele kommunen.

Se hvad lokalbefolkningen siger til den store nyhed i videoen nedenfor. (Foto: Ernst van Norde)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær