Borgmester: Fuldstændigt uacceptabelt at få trusler, fordi man holder i hånd

VOLLSMOSE INDEFRA: Odense-borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), mener, at situationen for Sabine og Mia er helt uacceptabel

Det handler om at skabe en atmosfære, hvor man tør anmelde det til politiet, mener Peter Rahbæk Juel til Ekstra Bladet. Foto: University College Lillebælt
Det handler om at skabe en atmosfære, hvor man tør anmelde det til politiet, mener Peter Rahbæk Juel til Ekstra Bladet. Foto: University College Lillebælt

Ved du noget? Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis man oplever chikane eller trusler, fordi man går med sin kæreste i hånden, siger han til Ekstra Bladet.

LÆS SABINE OG MIAS HISTORIE HER: Se også: Lesbisk par fanget i bandehelvede .

Og det er ifølge borgmesteren helt ligegyldigt, om det sker i Vollsmose eller andre steder i kommunen. Han opfordrer til, at borgere går til politiet, hvis de udsættes for den slags.

- Jeg vil ikke acceptere, at der er steder i byen, hvor der gælder særlige regler, eller hvor enkelte grupper ikke kan færdes i fred, fortsætter borgmesteren, som selv har oplevet bandemiljøet helt tæt på.

VollsmoseIndefra-01 (2).png 

Vollsmose i Odense er et af Danmarks mest omstridte boligområder. Senest har chikane af en dyreambulance sat Vollsmose i et negativt lys. Samtidig har politiet øget beskyttelse af Odenses borgmester efter at medlemmer af banden Black Army har antastet politikeren på gaden.

Black Army har rødder i Vollsmose, der i en årrække har været på den såkaldte ghettoliste. Periodevis er Vollsmose plaget af utryghed og kriminalitet.

Men Vollsmose er også hjem for over 9000 mennesker, langt de fleste indvandrere eller efterkommere af indvandrere, som hovedsagligt stammer fra ikke-vestlige lande. Der tales mere end 80 forskellige sprog i bydelen, ifølge Vollsmose.dk.

Ekstra Bladet har i en periode i løbet af 2017 rapporteret indefra bydelen og talt med beboere om deres hverdag.

Beskyttet med livvagter
Han blev 23. marts passet op af otte medlemmer af indvandrerbanden Black Army, efter at han var blevet interviewet af pressen foran bandens klubhus på Nyborgvej i byen.

De otte begyndte at cirkulere om ham, og da han siden stod ved sin bil, var der pludselig endnu flere. De ville gerne 'give hånd til borgmesteren', som han selv udtrykker det.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vollsmose er på Indenrigsministeriets liste over ghettoområder. Foto: Ekstra Bladet
Vollsmose er på Indenrigsministeriets liste over ghettoområder. Foto: Ekstra Bladet

 

Siden har Fyns Politi i en uge haft sat livvagter til at beskytte borgmesteren.

Odense Kommune er hele tiden i dialog med både politi og boligforening om situationen i Vollsmose.

- Jeg oplever, at vi virkelig er rykket tættere sammen i kampen mod banderne. Det handler om at skabe en atmosfære, hvor man tør anmelde det til politiet, hvis man bliver udsat for bandernes vold eller trusler, siger Peter Rahbæk Juel til Ekstra Bladet.

Se også: Fanget i bandehelvede: - Man kan ikke bare gå ud og flage med et regnbueflag

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen