Borgmester jubler: Næsten alle er blevet testet

Næsten alle borgere i Vollsmose er blevet testet for coronavirus efter stigende smitte i området

Smitten har ellers været stigende op til marts. Hør, hvad borgerne i bydelen havde at sige, her.

Vollsmose har de seneste uger været omdrejningspunkt for en del negativ omtale grundet stigende smittetal, men nu jubler borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel.

Næsten alle borgere i Vollsmose er nemlig blevet testet for coronavirus.

 

Det skriver borgmesteren i et Facebook-opslag.

'Alene i dag søndag er 1.519 blevet testet! Siden sidste weekend er ca. 8.000 blevet testet i Vollsmose. Der bor 9.100 i bydelen! Ingen anden by eller bydel i Danmark har gjort noget lignende under corona,' berettede Rahbæk Juel sent søndag aften.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Tvangstest er den sygeste idé

Seneste incidenstal fra Vollsmose er 951,5, skriver TV 2 Fyn. Et tal, der ifølge borgmesteren stadig er for højt.

'Derfor vil meget fortsat være lukket ned i Vollsmose i den kommende uge. Og de gode erfaringer fra weekendens massetest to-go, hvor man kunne blive testet lige ved opgangen, bliver taget med i næste uges indsatser,' skriver borgmesteren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
 

 

Truede med tvangstest
I en spørgetime i Folketinget sagde statsminister Mette Frederiksen i sidste uge ifølge TV2, at det kunne blive nødvendigt med tvangstest, såfremt det var svært at få borgerne i Vollsmose testet.

- Derfor synes jeg, at vi ret hurtigt skal drøfte, om myndighederne mangler nogle værktøjer - eksempelvis hvis der er områder, hvor alle ikke vil lade sig teste, at man så sikrer, at dem, der ikke vil lade sig teste, faktisk bliver testet alligevel, sagde Mette Frederiksen.

Øjensynligt ser det ikke ud til at blive nødvendigt. Test-indsatsen er dog ikke slut endnu, understreger borgmester Rahbæk Juel.

'Selvom langt de fleste i Vollsmose er blevet testet, så skal alle testes igen. Man skal indstille sig på at blive testet 2 gange om ugen, indtil smitten er markant lavere i området. Første slag er vundet.'

SF: - Vi kommer for sent ud