Borgmester vil forbyde ældre dieselbiler, mens krydstogtskibene oser løs

Et enkelt krydstogtskib, der ligger stille i havnen, forurener som flere tusinde personbiler, viser rapport

Dieselbiler af ældre dato skal væk fra vejene i Aalborgs midtby, mener borgmesteren. Men krydstogtskibets skorsten får lov til at pulse videre. Foto: René Schütze
Dieselbiler af ældre dato skal væk fra vejene i Aalborgs midtby, mener borgmesteren. Men krydstogtskibets skorsten får lov til at pulse videre. Foto: René Schütze

Mens borgmestrene i storbyerne har travlt med at smide din gamle dieselbil ud af centrum, lægger flere og flere enorme krydstogtskibe, som forurener mange tusinde gange mere, til i byernes havne.

Borgmestrene fra København, Aarhus, Odense og Aalborg gik i sidste uge ud med et fælles forslag om at forbyde gamle dieselbiler i de særlige miljøzoner, der dækker store dele af centrum i de fire byer. 

Baggrunden for forslaget er, at luftforurening ifølge borgmestrene er skyld i 4000 dødsfald i Danmark hvert år.

Røgen står op af skorstenene på krydstogtskibene døgnet rundt. Også når det ikke sejler nogen steder. Foto: René Schütze
Røgen står op af skorstenene på krydstogtskibene døgnet rundt. Også når det ikke sejler nogen steder. Foto: René Schütze
 

En del af den farlige forurening kommer fra trafikken, men krydstogtskibene, som lægger til i havnene i København, Aarhus og Aalborg, sviner langt mere end dieselbilerne.

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet udleder krydstogtskibene flere tusinde gange så mange farlige partikler som personbilerne. Og det er vel at mærke ikke, når skibet sejler, men mens det ligger stille.

Fakta: Så meget forurener krydstogtskibene

doc775sq4otr80a3cm8hj2.jpg 

Forskere fra Aarhus Universitet har fokuseret på to typer luftforurening, som har stor betydning for vores helbred.

Det er forurening med fine partikler PM2,5 og NOx-forurening.

Høje koncentrationer af de to typer forurening har blandt andet været forbundet med blodpropper i hjernen, børneastma, kronisk bronkitis og for tidlig død.

Udledningen af PM2,5 fra et krydstogtskib, der lægger til i en dansk havn, svarer i snit til udledningen fra omkring 5000 personbiler, der kører i bytrafik.

Udledningen af NOx fra et krydstogtskib, der lægger til i en dansk havn, svarer i snit til udledningen fra omkring 3500 personbiler, der kører i bytrafik.

Beregningerne er lavet ud fra målinger i København og Aarhus. Rapporten anslår at forureningen kan være lidt lavere i Aalborg.

Kilde: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Borgmesteren er tavs
Forureningen kan man let slippe for, hvis man laver et landstrømanlæg, så skibene kan koble sig til el, mens de er i havn, i stedet for at lade dieselmotorerne køre.

Det har man netop besluttet at gøre i både Aarhus og København, men i Aalborg, hvor man får besøg af de flydende luksushoteller 35 gange i år og 44 gange næste år, er man indtil videre tilbageholdende. Og det til trods for, at skibene her lægger til kaj helt inde i hjertet af byen.

Aalborg-borgmester og formand for Aalborg Havn,Thomas Kastrup-Larsen (S) forholder sig tavs. Foto: Arkivfoto/Ritzau Scanpix
Aalborg-borgmester og formand for Aalborg Havn,Thomas Kastrup-Larsen (S) forholder sig tavs. Foto: Arkivfoto/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet har over flere dage forsøgt at få et interview med Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), der samtidig er formand for Aalborg Havn. Vi ville gerne spørge ham om, hvorfor borgernes dieselbiler af ældre dato skal forbydes, mens rige, udenlandske turister får lov at ose videre ombord på krydstogtskibene.

'Det er desværre ikke muligt,' skrev hans kommunikationschef i en sms, hvorefter Ekstra Bladet gav borgmesteren endnu en dag til at finde tid. Det kunne heller ikke lade sig gøre.

'Desværre ikke, han har prioriteret til anden side,' skrev kommunikationschefen i endnu en sms.

V: Holdbar løsning nu
Hos Venstre i Aalborg er man derimod klar til at finde en løsning.

- Det er problematisk, at krydstogtskibene oser og udleder giftige partikler lige midt i byen. Aalborgenserne vil kun opleve, at der kommer flere skibe og mere forurening fremover, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger politisk leder af Venstre i Aalborg Mads Duedahl.

Derfor har han foreslået, at man undersøger muligheden for landstrøm, men han er også åben over for andre forslag.

- Det kan godt være, at det viser sig at være for dyrt, men så må vi se på, om vi i stedet skal rykke skibene ud af midtbyen. Det vigtigste er, at vi finder en holdbar løsning nu og får sat en dato på, siger han.

Landstrøm er fremtiden
Anlægget i Aalborg vil med al sandsynlighed kunne laves billigere end i Aarhus, hvor det er anslået til 30 millioner. Det vurderer den nordjyske virksomhed PowerCon, som netop har fået en ordre på at lave verdens største landstrømanlæg i Bergen.

- Aalborg har en naturlig begrænsning, fordi skibene skal ind gennem Limfjorden, derfor er det ikke de allerstørste skibe, der kommer, og derfor vil et mindre anlæg være nok, siger medejer af PowerCon Peter C. Knudsen.

I Aalborg lægger krydstogtskibene til lige i centrum, så de turister, der har råd til turen, kan gå direkte ud og se byen. Foto: René Schütze
I Aalborg lægger krydstogtskibene til lige i centrum, så de turister, der har råd til turen, kan gå direkte ud og se byen. Foto: René Schütze
 

Tidligere i år slog Aalborg Havn fast, at de ikke mener, at landstrøm er en god idé. Til TV2 Nord begrundede de det blandt andet med, at det i dag er cirka en fjerdedel af krydstogtskibene, der kan kobles på strøm fra land. Den bekymring sparker Peter C. Knudsen dog til hjørne.

- Det har i lang tid været sådan en hønen eller ægget-diskussion. Skal havnene tilbyde det først, eller skal skibene være klar til det først? Men de seneste år har vi virkelig set et holdningsskifte hos skibene, og der er gang i en massiv ombygningstrend. Samtidig melder mange af de store rederier nu ud, at landstrøm er en del af deres fremtid, forklarer han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Aalborgensere: Stop krydstogtturisternes forurening

Med 35 krydstogtskibe i år overhaler Aalborg storebror Aarhus som Danmarks mest besøgte havn efter København, og befinder man sig i Nordens Paris en af de dage, de gigantiske luksusskibe lægger til, er de umulige at overse på deres placering ved Honnørkajen lige midt i byen.

Denne septemberdag er heller ingen undtagelse, hvor røgen vælter ud af norske Viking Skys skorsten, og området omkring fyldes af en insisterende summen fra skibets motorer.

Her spurgte Ekstra Bladet byens borgere, hvad de synes om, at Aalborg sætter ind over for personbilerne, men ikke investerer i landstrøm til krydstogtskibene.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Silaghi David, 27
- Hvorfor må krydstogtskibene forurene her, hvis bilerne ikke må? Det giver ingen mening. Hvis kommunen ikke har penge til det, kan de bare putte en ekstra skat på krydstogtturisternes billet eller de ting, de køber, når de er i land.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Oda Jensen, 83
- Ja ja, det er da fint med bilerne, men nu ligger der jo et stort skib lige der. Det sviner meget værre, og der kommer mange over sommeren. Der kommer så meget forurening fra dem, at jeg kan mærke det, når jeg cykler. Det er meget forkert, at de ikke bruger pengene på at få det stoppet.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Randi Christensen, 29
- Det giver god mening at forbyde de gamle biler inde i byen, men det harmonerer ikke rigtigt, at det der skib så godt må, selvom jeg godt kan forstå, at de gerne vil have turisterne hertil.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Peter Lassen, 35
- De skulle tage at investere i landstrøm. Det virker skidegodt, det kan man jo se i Norge. Det er fremtiden med el.

247 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere