Brækkede kæbe og ville voldtage ung kvinde: Kender du denne mand?

Politiet efterlyser offentlighedens hjælp i forbindelse med et voldtægtsforsøg

Politiet i Nordjylland håber, at offentligheden kan hjælpe med at identificere en person, som mistænkes for at have forsøgt at voldtage en 20-årig kvinde i Aalborg.

Voldtægtsforsøget fandt sted søndag morgen 6. oktober omkring klokken 6.15 på et offentligt toilet i Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den 20-årige kvinde og hendes 26-årige ven havde forinden i forbindelse med en bytur i Jomfru Ane Gade mødt gerningsmanden.

Da kvinden skulle bruge et toilet, tilbød gerningsmanden, at han kunne vise vej til et toilet. Efterfølgende gik de alle tre fra Jomfru Ane Gade til toilettet ved Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg. 

Da de kom til toilettet, forsøgte gerningsmanden at voldtage den 20-årige kvinde.

Brækkede kæben

'I forbindelse med dette blev kvindens 26-årige ven udsat for vold, der resulterede i, at han brækkede kæben', står der i pressemeddelelsen.

Herefter opgav gerningsmanden sit forehavende, og han flygtede fra stedet i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som arabisk af udseende, 20-25 år og omkring 170 cm høj.

Manden var muskuløs af bygning, havde kort, sort hår (lidt længere hår i toppen) samt sort fuldskæg og talte dansk.

- Hvis man genkender den mistænkte, så skal man straks ringe til os på 114, siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Carsten Straszek.

Han opfordrer alle med oplysninger i sagen om at rette henvendelse til Nordjyllands Politi. Politiet sidder klar på telefon 114.

Efterlysning ikke længere relevant

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere