Brækkede kærestens ben: Hun kogte pastaen forkert

En 30-årig mand brækkede benet på sin kæreste, fordi hun ikke kogte pastaen rigtigt. Derefter tvang han hende til at fortsætte madlavningen

30-årige Dorian Wright har erkendt, at han har mishandlet sin kæreste gennem ni måneder. I et tilfælde tog han kvælertag, smed hende på gulvet og brækkede hendes ene ben, fordi han ikke var tilfreds med maden. Foto: Colourbox
30-årige Dorian Wright har erkendt, at han har mishandlet sin kæreste gennem ni måneder. I et tilfælde tog han kvælertag, smed hende på gulvet og brækkede hendes ene ben, fordi han ikke var tilfreds med maden. Foto: Colourbox

En britisk mand blev så utilfreds med kærestens madlavning, at han kvalte hende, smed hende på gulvet og brækkede hendes ben med voldsomt spark.

Det oplyser Northamptonshires politi på deres hjemmeside.

Dorian Wright erkendte fredag i retten, at han i en periode på ni måneder fra 2015 til 2016 mishandlede sin kæreste, hvis navn ikke er offentliggjort, både fysisk og psykisk, ligesom han erkendte to tilfælde af meget alvorlig grov legemsbeskadigelse.

'Chokerende' og 'væmmeligt'
Foruden at brække hendes ben smed han på et andet tidspunkt mad i hovedet på kæresten, da deres takeaway ikke indeholdt det, hun havde bestilt.

En psykologisk rapport har konkluderet, at Dorian Wright ikke er i stand til at styre sit temperament. Politifoto
En psykologisk rapport har konkluderet, at Dorian Wright ikke er i stand til at styre sit temperament. Politifoto
 

En anden aften tog han kvælertag på kæresten og holdt hendes hoved under rindende vand i badet efter en ikke nærmere angivet diskussion om hans telefon.

Ifølge kriminalbetjent James Roe, der ledte efterforskningen, var 'graden af vold og kontrol fra Wrights side i perioden på ni måneder chokerende og væmmelig'.

'Jeg vil gerne takke offeret for at være modig nok til at stå frem i, hvad der må have været meget svære og traumatiserende omstændigheder.'

Kriminalbetjenen opfordrede derefter andre mulige ofre til at stå frem og kontakte politiet i Northamptonshire.

Psykisk ustabil
En psykologisk rapport konkluderede tidligere, at Wright 'var ude af stand til at styre sit temperament'.

I en udtalelse, der blev læst op af anklager Jonathan Dunne, siger offeret:

'Jeg er stadig traumatiseret den dag i dag, og jeg har ofte været skrækslagen om natten. Jeg har været nødsaget til at flyttet fra Northampton. Jeg er blevet diagnosticeret med ptsd (posttraumatisk stresssyndrom, red.)'.

'Jeg spørger ofte mig selv, hvordan mit liv endte her. Jeg har intet job, og jeg bor langt fra familie og venner. Jeg bebrejder ham alt.'

Det så dog ikke ud til at røre Dorian Wright, der ikke ligefrem  gav udtryk for anger, da han fortsatte sine spydige bemærkninger mod kæresten, efter dommen var faldet.

Det kan måske være, han kommer på bedre tanker de næste to år og tre måneder, hvor han skal sidde bag tremmer.

Se også: Frifundet for hustru-vold: Anklaget mand var 'af god familie'

Samfund - 12. mar. 2017 - kl. 16:53 Offer for hustruvold står frem: Derfor deler hun video med overfaldet

Rob Porter (midt) beskrives som en nøglemedarbejder i Det Hvide Hus, der sammen med stabschefen kontrollerer omfanget af dokumenter, der når frem til præsident Donald Trump. Foto: AP Politik - 13. feb. 2018 - kl. 06:40 Nøgleperson anklaget for at tæve ekskonen: Nu tordner hun mod Trump
1 af 2 
2 af 2 30-årige Dorian Wright har erkendt, at han har mishandlet sin kæreste gennem ni måneder. I et tilfælde tog han kvælertag, smed hende på gulvet og brækkede hendes ene ben, fordi han ikke var tilfreds med maden. Foto: Colourbox
179 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere