Annonce:
Annonce:

Brænder Dannebrog: Vil udstille hykleri

Det var for at udstille hykleriet i debatten om ytringsfrihed, at 33-årige Saif Shah Muhammed delte en video på Facebook, hvor han brænder Dannebrog af. Det fortæller han til Ekstra Bladet

Annonce:
Følg Samfund

Hvis man har en plan, så må man bruge de rigtige midler.

Det siger Saif Shah Muhammed til Ekstra Bladets journalist.

Saif Shah Muhammed ønsker ikke, at Ekstra Bladet skal fortælle noget om hans privatliv, eller hvor han bor, da han fortæller, at han er nødt til at have hemmelig adresse. Dette fordi han modtager dødstrusler som følge af en video af ham, hvor han brænder Dannebrog af, som han delte på Facebook.

- Jeg synes, det er trist, at jeg som dansk muslim skal lave en absurd handling, før der er nogen, der vil høre, hvad vi har at sige i det her land, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce:

Nej til islamofobi og racisme
Saif Shah Muhammed har siden 2012 været administrator i Facebook-gruppen Dansk Muslim Debatten, der i dag har over 8000 medlemmer. Det var både her og på sin private Facebook-profil, at han delte en video af sig selv, der sætter ild til et dansk flag under beskrivelsen 'ytringsfrihed'.

På flaget står der med sprittusch 'Nej til islamofobi og racisme' mellem to - omvendte - hagekors i top og bund.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

- Jeg lavede det her sociale eksperiment for at vise hykleriet i debatten blandt politikere og deres vælgere om ytringsfrihed i Danmark, siger Saif Shah Muhammed til Ekstra Bladet.

- Når jeg som dansk muslim bruger den samme ytringsfrihed som dem, så får jeg at vide, at jeg skal skydes, at jeg skal hænges, og at jeg er et perkersvin. Men når mennesker brænder Koranen af i forskellige boligblokke, eller når politikere siger noget islamofobisk, så er der bare ytringsfrihed, og det er de i deres fulde ret til.

Forfalder måske til samme metoder
Til Ekstra Bladet anerkender Saif Shah Muhammed, at han 'muligvis' forfalder til de samme metoder som de mennesker, han kritiserer, når han brænder Dannebrog af i protest mod folk som Rasmus Paludan, som han selv nævner ved flere lejligheder.

Annonce:

- Men jeg mener, at det er en afspejlning af, hvad I (de danske medier, red.) og politikerne gør.

- Tror du, at den almene dansker har det på samme måde med Dannebrog, som den almene muslim har det med Koranen?

- Ja, tydeligvis har de det meget tæt på dem, og det kan jeg godt forstå. Jeg kan godt forstå, når den etniske dansker går op i deres flag og deres land, ligesom jeg går rigtig meget op i at bo i Danmark, og jeg elsker Koranen. Det er præcis det, jeg prøver at sige i den her debat, at ligesom det er meget kært for etniske danskere, ateister og liberale mennesker, lige så meget er Koranen hellig og ukrænkelig for mig.

- Frygter du for dit liv, efter du har brændt Dannebrog af?

- Jeg har fået 64 dødstrusler, og jeg ved, at der findes højrefløjsekstremister som islamofober og racister som enkelte grupper, der er organiseret. Det er noget, som PET har lavet en rapport om, så på sin vis frygter jeg for mit liv.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Annonce:

- Når du siger, at du som dansk muslim går ud og benytter dig af den selvsamme ytringsfrihed som for eksempel Rasmus Paludan, så får du dødstrusler. Hvis Rasmus Paludan også modtager dødstrusler, hvordan er det så forskelligt?

- To forkerte gør ikke en rigtig. Det er lige meget, om man er muslim kristen, hinduist eller ateist. Jeg er ikke selektiv i min kamp for retfærdighed.

- Hvis du anerkender, at begge parter modtager dødstrusler, og at ingen parter skal det, hvad er så meningen med at stille de to ting op mod hinanden?

- Rasmus Paludan og hans vælgere eller Dansk Folkepartis vælgere får jo ikke at vide, at de er nogle abekatte, eller de skal skride hjem til deres eget land.

Ekstra Bladet har ikke set de 64 dødstrusler, som Saif Shah Muhammed dog oplyser, at han vil gennemgå med sin advokat, så afsenderne kan blive politianmeldt.

I karantæne på Facebook
Onsdag formiddag i sidste uge blev Saif Shah Muhammed sat i tre dages karantæne af Facebook, hvilket en anden bruger opmærksom på i et opslag på hans væg.

I en sms til Ekstra Bladet skriver han blandt andet:

Annonce:

'De selvsamme vælgere fra Dansk Folkeparti, Stram Kurs og Nye Borgerlige, der bryster sig selv ved frihed og demokrati, og vil belære muslimer om de liberale og sekulære frihedsidealer, vil nu begrænse mig som som dansk muslim i at bruge min ytringsfrihed.'

Ekstra Bladet er ikke besiddelse af dokumentation på, at de 2.402 brugere, der ifølge Saif Shah Muhammed har anmeldt hans opslag, er medlemmer af de tre partier.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: