Brændstofkaos lige nu: Her kan du tanke benzin til 6,99 kroner

12 medarbejdere fra Uno-X forsøger at holde styr på tilbudsjægere, som lige nu giver den gas i Glostrup

Der er tryk på de fire pumper ved Uno-X i Glostrup, som sælger benzin langt under listeprisen. Privatfoto
Der er tryk på de fire pumper ved Uno-X i Glostrup, som sælger benzin langt under listeprisen. Privatfoto

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Der er tryk på benzinstanderne hos Uno-X i Glostrup, som siden klokken 15.30 har solgt benzin og diesel til afsindigt lave priser.

Så lave, så Ekstra Bladet har fået flere henvendelser fra folk, som taler om benzinkaos.

12 medarbejdere fra Uno-X piler rundt og forsøger at få bilister hurtigt ind og ud til en af de fire benzinstandere, men deres indsats er langt fra tilstrækkeligt til at undgå, at køer hober sig op på både Roskildevej i Glostrup og den større Ringvej, som grænser op til Uno-X-stationen.

Pressetalsmand hos Uno-X Henrik Antonsen forsøger imidlertid at nedtone interessen en smule.

- Ja, der er rigtig mange biler, men det er der jo generelt på det tidspunkt, siger han.

Privatfoto
Privatfoto
 

- Jeg vil sige, at det er lidt ligesom, når der holder en bil i nødsporet på en motorvej efter en ulykke. Folk bremser lige ned og vender hovedet. Og der er også mange, som holder i kø og gerne vil tanke. Men der er godt flow i køen. Folk kommer hurtigt ind og ud, siger Henrik Antonsen.

Pumpepriserne er sat til 6,99 kroner for benzin og 6,49 kroner for diesel. Det giver rift om pladsen. Henrik Antonsen anslår, at der er cirka 50 biler i kø i begge retninger.

Klokken 16.49 viser et kort fra Vejdirektoratet, at der er godt med kø omkring benzintanken i alle retninger. Grafik: Vejdirektoratet
Klokken 16.49 viser et kort fra Vejdirektoratet, at der er godt med kø omkring benzintanken i alle retninger. Grafik: Vejdirektoratet
 

Årsagen til de billige priser er ifølge Antonsen, at tankstationen er blevet bygget om med alt det nyeste udstyr inden for eksempelvis kontaktløs betaling og service, som gør det muligt at komme hurtigt ind og ud.

Og det markerer benzinstationen altså med ualmindelige tilbud.

Kampagnen løber frem til klokken 18 og begyndte klokken 15.30.

- Alle, der holder i kø klokken 18, får også lov til at tanke, siger Henrik Antonsen.

Det lader ikke til, at andre benzintanke i området har valgt at nedsætte priserne for at følge Uno-X's eksempel.

96 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere