Annonce:
Annonce:

Bramsen ser hjemtagning af soldater i Kabul som ny epoke

Alle danske soldater er hjemme fra Afghanistan i løbet af den næste par måneder, vurderer forsvarsminister

Joe Biden annoncerede tidligere på måneden, at USA vil trække sine tropper hjem fra Afghanistan.
Annonce:
Følg Samfund

Det markerer en ny epoke for Danmarks terrorbekæmpelse, at danske soldater er begyndt at vende hjem fra Afghanistan efter to årtier i landet.

Det mener forsvarsminister Trine Bramsen (S). Hun peger på, at Danmark nu i stedet for at være permanent til stede i bestemte lande nu bekæmper 'terrorens rodnet'.

- Terrorismen ser anderledes ud i dag end for 20 år siden. Vi har nogle helt andre redskaber, når det handler om at overvåge terroristerne og holde øje med, hvad det er for en udvikling, der pågår.

- Vi kommer til at fortsætte kampen mod terror. Men det kommer til at være de steder, hvor vi kan se, at den er i udvikling og ved at slå rødder, siger hun.

Danmark er en del af den Nato-mission i Afghanistan, som nærmer sig sin slutdato. Det er tidligere blevet meddelt, at tilbagetrækningen skal være fuldendt senest 11. september.

Annonce:

Det er 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, som førte til den såkaldte krig mod terror og USA's invasion af Afghanistan i efteråret 2001.

Bramsen forventer, at alle danske soldater er hjemme fra Afghanistan 'i løbet af de næste par måneder'.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jensen har den danske indsats i Afghanistan været for omkostningsfuld i forhold til udbyttet.

Han påpeger, at missionen med at slå ned på den militante bevægelse al-Qaeda er lykkedes, men at det større mål med at sikre et stabilt land er mislykkedes.

Forsvarsministeren fastslår, at de danske soldater har ydet et 'stort og stærkt bidrag'.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi har haft fokus på terror og bekæmpelse af terror og kan konstatere, at danske soldater har ydet bidrag.

- Terroren har ændret sig. Og det er i det lys, at hjemtagningen skal ses, siger Trine Bramsen.

Annonce:

De første danske soldater kom til Afghanistan i januar 2002, og siden da udviklede missionen sig til den blodigste af de internationale indsatser, Danmark har deltaget i i nyere tid.

44 danske soldater har mistet livet i forbindelse med deres indsats i Afghanistan. Derudover er 214 danske soldater blevet såret. Flere af dem har mistet lemmer som følge af vejsidebomber.

OVERBLIK: 10.980 danske soldater har været i Afghanistan

Danmark, som er en del af en Nato-mission i Afghanistan, er begyndt at trække soldater hjem fra hovedkvarteret i hovedstaden, Kabul.

Der er omkring 10.000 soldater fra Nato og dets partnerlande i Afghanistan.

Tilbagetrækningen vil ske gradvist. Det er tidligere blevet meddelt, at den skal være fuldendt senest 11. september.

Danmark besluttede tidligere i april at afslutte næsten 20 års militær tilstedeværelse i Afghanistan inden for de kommende måneder.

Læs her om Danmarks bidrag:

* Efter angrebene på World Trade Center og Pentagon i USA den 11. september 2001 gik USA i krig mod Taliban-styret i Afghanistan.

* Folketinget besluttede i december 2001, at Danmark ville bidrage til den amerikanskledede internationale indsats i Afghanistan.

* I januar 2002 blev det besluttet, at Danmark også ville bidrage til Natos internationale sikkerhedsstyrke.

* Det første år bestod det danske bidrag af stabselementer fra hæren, nationalt støtteelement, kampfly, transportfly samt bidrag til flere Provincial Reconstruction Teams.

* I 2006 blev det samlede danske bidrag øget, og der blev indsat op imod 290 soldater i Helmand-provinsen under kommando af den britiskledede taskforce i provinsen.

* Fra begyndelsen af 2015 overtog de afghanske nationale sikkerhedsstyrker det fulde ansvar for sikkerheden i landet.

* Derfor fokuserede Danmark fra 2018 sit engagement til at bidrage til øget sikkerhed og stabilitet i Afghanistan gennem en styrkelse af de afghanske sikkerhedsstyrker.

* De seneste tre år har Danmark årligt bidraget med et gennemsnitligt beløb på 425 millioner kroner til landet.

* Danmarks militære bidrag er i dag på cirka 120 personer, der alle er samlet i hovedstadsområdet ved Kabul.

Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for Nato, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner samt militærpoliti-opgaver.

* I alt har 10.980 danske soldater været udsendt. Flere har dog været udsendt flere gange. Der har i alt været 19.997 udsendelser til Afghanistan fra Danmark siden 2002.

* 37 personer er blevet dræbt eller er omkommet som følge af kamphandlinger under udsendelse for Danmark.

* Syv personer er døde ved sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan forbindes til kamphandlinger.

* 214 personer er blevet såret i en eller anden grad i forbindelse med udsendelse for Danmark.

Kilder: Nationalmuseet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politiet udskrev snydebøder og bør undersøge dem
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: