Brand hærger i Californien: Ældre ægtepar død i flammerne

Et ældre ægtepar på 100 og 98 er nu blevet ofre for de omfattende skovbrande i Californien

Skovbrandene har ædt flere byer fuldstændigt, bl.a. Santa Rosa her. (Video: AP/Stringr)

De voldsomme skovbrande hærger stadig i Californien og dødstallet er fortsat stigende. Indtil videre har 23 mennesker mistet livet til de farlige brande.

I blandt ofrene er et ældre ægtepar fra Napa i Californien. Charles Rippey på 100 år, og hans kone Sara på 98 blev ofre for ilden, der ind til videre har ødelagt over 46000 hektarer, der svarer til lidt mindre end Falsters areal, og 3500 bygninger i staten.

Parret så første gang hinanden på deres folkeskole i Wisconsin, hvor deres øjne, ifølge New York Times, mødtes for godt 90 år siden.

- De har været sammen lige siden, siger parrets søn Mike Rippey på 71 til New York Times.

Charles og Sara Rippey blev ofre for de omfattende skovbrande i Californien. Foto: AP
Charles og Sara Rippey blev ofre for de omfattende skovbrande i Californien. Foto: AP

De kunne ikke leve uden hinanden
Sara og Charles Rippey døde sammen i deres hjem, da en hurtigt bevægende skovbrand ramte ind i deres hus og de ikke havde mulighed for at slippe ud.

- Os børn ville altid snakke om, hvordan det ville være, hvis den ene døde før den anden, siger Mike Rippey til mediet.

Ifølge ham, var det slet ikke muligt for parret at forestille sig at være uden hinanden.

- De kunne bare ikke undvære hinanden. Det faktum, at de endte med at tage af sted sammen er nok, hvad de ville have ønsket, siger han.

Parret har fem børn, der alle har boet tæt på forældrene. Sara og Charles havde lige fejret deres 75 års bryllupsdag i marts med hele familien.

De havde boet i deres hjem i Californien i 35 år, da branden ramte dem.

Sønnen Mike Rippey var i London da branden opstod, men hans bror har stykket sammen, hvad der egentlig skete med forældrene.

Mike Rippey, der går rundt ved resterne af sine forældres hus. Foto: AP
Mike Rippey, der går rundt ved resterne af sine forældres hus. Foto: AP
 

Hjemmehjælper kunne ikke redde dem
En hjemmehjælper var i huset den aften, og havde lige lavet aftensmad til parret. Et par timer senere, da branden satte ind, prøvede hun at redde parret, der havde sovet, men branden bevægede sig simpelthen for hurtigt.

Hun klarede at få Sara Rippey i en kørestol og prøvede at komme ind til Charles Rippey - men taget begyndte at give efter, og hun måtte give op.

Mike Rippey besøgte ofte sine forældre til middag og prøvede at se dem to til tre gange om ugen. Han fulgtes tit med sine søskende eller et af parrets mange børnebørn. Han havde altid en flaske vin med på sine besøg.

- Jeg ville tage derover og sige: 'den eneste måde at være sund på er ved at drikke champagne'. Hver gang jeg var hos dem, drak vi en flaske champagne, siger han.

Branden har ind til videre krævet sit største antal dødsofre i californiske skovbrande siden 1991, da 25 mennesker omkom i Oakland Hills.

Den værste naturbrand i Californien var i 1933. Her mistede 29 livet i Griffith Park i Los Angeles, det skriver Reuters.

En anden søn til parret Chuck Rippey, kigger på en kop fra resterne af forældrenes hjem i Napa. Foto: AP
En anden søn til parret Chuck Rippey, kigger på en kop fra resterne af forældrenes hjem i Napa. Foto: AP
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen