Brandbombe-drenges forældre hyrer stjerneadvokater

De to kendte forsvarsadvokater, Michael Juul Eriksen og Mette Grith Stage, skal repræsentere to af de fire sigtede drenge i sagen fra Ry, hvor afghansk dreng blev overfaldet med molotov-cocktail

Advokat Mette Grith Stage skal forsvare den ene af de fire sigtede drenge i brandbombe-sagen fra Ry. I værste fald kan han og de andre sigtede blive dømt skyldig i drabsforsøg, men det mener forsvarsadvokaten ikke er en sandsynlig udgang på sagen. Polfoto
Advokat Mette Grith Stage skal forsvare den ene af de fire sigtede drenge i brandbombe-sagen fra Ry. I værste fald kan han og de andre sigtede blive dømt skyldig i drabsforsøg, men det mener forsvarsadvokaten ikke er en sandsynlig udgang på sagen. Polfoto
Følg Samfund

Der spares tilsyneladende ikke på det juridiske krudt hos nogle af forældrene til de fire drenge, som er varetægtsfængslet og sigtet for at have kastet en brandbombe (læs: molotov-cocktail) mod en jævnaldrende, 16-årig skolekammerat med afghansk baggrund for en måned siden.

To af de fire drenge, som alle er varetægtsfængslet i surrogat på forskellige, lukkede ungdomsinstitutioner, har via deres forældre hyret to af de mest profilerede advokater i Danmark, Michael Juul Eriksen og Mette Grith Stage. Sidstnævnte har ovenikøbet aktuel erfaring fra en anden opsigtsvækkende og verserende sag med mindreårige, idet Mette Grith Stage også har den 16-årige, terrortiltalte pige fra den såkaldte Kundby-sag som sin klient.

- Det er da flatterende at blive kaldt stjerneadvokat, siger Mette Grith Stage til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men det er vel bare et udtryk for, at jeg ligesom Michael Juul Eriksen har haft mange højt profilerede sager og har opnået frifindelser for mine klienter i en del af dem.

Som repræsentant for den ene af Ry-drengene får Mette Grith Stage hænderne fulde - både i forhold til sagens alvorlige karakter og mediernes massive interesse. Men det betyder ikke, at hun så at sige skyder med skarpt allerede tirsdag, når drengenes hidtidige, fire uger lange varetægtsfængsling formentlig forlænges med yderligere fire uger uden juridiske sværdslag.

Afghansk dreng udsat for kvæler-overfald

Nu afslører kommune: Det skete før benzin-overfald på 16-årig

Må intet sige til forældrene

Mette Grith Stage lægger dog ikke skjul på, at hun ville have argumenteret for åbne døre, hvis hun havde været til stede ved grundlovsforhøret i forlængelse af anholdelserne af de fire drenge. Her besluttede retten at dørene skulle lukkes for pressen og offentligheden af hensyn til efterforskningen og drengenes unge alder. De tre af dem er 15 år, heriblandt også Mette Grith Stages klient, mens den fjerde er 16 år.

- Der er for mange sager ved de danske domstole med lukkede døre, og jeg slår meget ofte et slag for, at dørene er åbne. Det ville jeg også have gjort her, fordi lukketheden skaber grobund for gætterier og ensidige fremstillinger af forløbet og de involverede i medierne, siger Mette Grith Stage.

De lukkede døre betyder blandt andet også, at forsvarsadvokaterne for de fire drenge ikke må tale med forældrene om sagen.

- Det tror jeg enhver forælder kan sætte sig ind i er dybt frustrerende for de involverede forældre, som for alles vedkommende, inklusive den forurettede drengs forældre, står med en utrolig ulykkelig sag for alle parter. De vil alle sammen selvfølgelig gerne vide præcist, hvad der er foregået, men det er ikke muligt at tale med dem om det, de temmelig sikkert bruger al deres tankevirksomhed på, siger Mette Grith Stage.

Dreng ramt af benzinbombe: Nu leder politiet efter to personer

Før benzinangreb: Årgang var præget af mange konflikter

1700 kroner i timen

I og med, at retten allerede har vurderet, at sagen skal foregå bag lukkede døre, vil Mette Grith Stage ikke forsøge at få den beslutning ændret i forbindelse med fristforlængelsen på tirsdag.

- Anklagemyndigheden har bedt om en forlængelse på fire uger. Det har jeg rådet min klient til at acceptere, men det er ikke et udtryk for en erkendelse af skyld, men alene udtryk for min rådgivning i den nuværende situation, siger forsvarsadvokaten, som håber at politiet vil være færdige med efterforskningen inden for de næste fire uger. Herefter skal der udfærdiges et anklageskrift, inden sagen kommer for retten.

- Min klient er selvfølgelig meget ked af sin situation. Det er altid hårdt for et ungt menneske at være indespærret og blive revet ud af sin hverdag. Det ved politiet også, og derfor arbejder de også ofte hurtigere end normalt, fordi der er tale om så unge mennesker, siger Mette Grith Stage.

'Stjerneadvokaten' kan se frem til et salær på cirka 1700 kroner i timen plus moms for sin indsats i Ry-sagen. Ikke just en 'stjerneløn', hvis man sammenligner med salæret til eksempelvis erhvervsadvokater, som indkasserer omkring 3000 kroner i timen.

- Jeg er arbejdsnarkoman og fyldt med kampgejst, så jeg kommer også til at bruge megen tid på Ry-sagen, selv om den sammenlignet med den mere komplekse Kundby-sag er relativt afgrænset, siger Mette Grith Stage.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sagens anden 'stjerneadvokat', Michael Juul Eriksen. Ekstra Bladet forsøgte søndag - ligeledes forgæves - at komme i kontakt med familien til den forbrændte, afghanske dreng.

 

***

Fakta om Ry-sagen

Fire drenge forsøgte ifølge politiet at dræbe en jævnaldrende 16-årig skolekammerat af afghansk oprindelse mandag 6. februar først på aftenen ved sportshallerne i Ry.

De fire drenge, hvoraf de tre er 15 og den fjerde 16 år, kastede ifølge politiets sigtelse en brandbombe på den afghanske dreng, som blev slemt forbrændt på især ben og underarme og i dele af ansigtet. Drengen vaklede efter overfaldet selv hjem til sin familie cirka en kilometer væk fra sportshallerne.

Alle drengene kendte hinanden i forvejen fra 9. klasserne på Mølleskolen i Ry. En af forældrene til en af de fire varetægtsfængslede drenge sagde i dagene efter det grufulde overfald blandt andet, at den forbrændte afghanske dreng længe havde været et problembarn på Mølleskolen, hvor han - ifølge forælderen - terroriserede og slog de andre elever.

Den afghanske drengs storebror, 18-årige Mohammad, sagde i et interview med Ekstra Bladet, at han et halvt år inden brandoverfaldet havde ringet og advaret Mølleskolens afdelingsleder for 7.-9. klasserne i meget konkrete vendinger om, at konflikten mellem hans lillebror og de andre drenge kunne ende fatalt. Ifølge storebroren ignorerede afdelingslederen og skolen advarslen.

 

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.