Brandbomber og mursten: Kaos i storby

Politiet i Hongkong brugte lørdag tåregas og vandkanoner mod aktivister, der svarede igen med brandbomber og mursten

Demonstrationerne fortsætter for 22. uge i træk i Hongkong

Politiet brugte lørdag tåregas og vandkanoner i forsøget på at lægge en dæmper på de værste uroligheder i Hongkong i flere uger.

Tusindvis af demonstranter havde indtaget gaderne, efter at det kinesiske styre fredag lovede at stramme grebet om den uroplagede bystat.

Mange af demonstranterne var mødt op iført masker - trods myndighedernes maskeringsforbud.

De gik til angreb på butiksruder, der blev smadret, og metrostationer, der blev forsøgt afbrændt.

Foto: Thomas Peter / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Peter / Ritzau Scanpix

Da politiet forsøgte at få demonstranterne til at forsvinde, brød urolighederne for alvor ud.

I løbet af eftermiddagen var luften tyk af tåregas i Hongkongs gader, og politiet jagtede demonstranter gennem gaderne med vandkanoner.

Demonstranterne svarede igen med stenkast og molotovcocktails.

Der er endnu ikke officielle tal på, hvor mange der blev anholdt i løbet af lørdagen.

Foto: AHMAD MASOOD / Ritzau Scanpix
Foto: AHMAD MASOOD / Ritzau Scanpix

Urolighederne brød ud, efter at Kina fredag meddelte, at det ikke vil acceptere, at Hongkongs styreform bliver udfordret af befolkningen.

Samtidig annoncerede styret i Beijing, at man vil indføre mere pro-Kina-undervisning på Hongkongs uddannelsesinstitutioner.

Det er 22. weekend i træk, at aktivister går på gaden i protest mod Kinas indflydelse i Hongkong.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere