Brandvæsenet tilkaldt: Egern sad urokkeligt fast i kloakdæksel

Brandfolkene måtte tænke kreativt, da de rykkede ud til en usædvanlig opgave

Et stakkels egern kunne ikke selv komme fri, så det tyske brandvæsen måtte tænke ud af boksen. Foto: Feuerwehr Dortmund
Et stakkels egern kunne ikke selv komme fri, så det tyske brandvæsen måtte tænke ud af boksen. Foto: Feuerwehr Dortmund

Det var ikke en helt almindelig opgave, brandvæsenet i den tyske by Dortmund blev kaldt ud til torsdag formiddag.

De havde fået en anmeldelse om, at et egern sad uhjælpeligt fast i et kloakdæksel. Og ganske rigtigt. Da brandfolkene kom frem til stedet, stak et lille, skræmt egern-hoved op fra et af de små huller i dækslet.

Egernet kunne hverken komme frem eller tilbage, og brandvæsenet forsøgte straks at få den fri.

Det skriver myndighederne i Dortmund i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Efter flere forgæves forsøg på at løse opgaven på stedet, indså de dog, at der skulle en mere kreativ løsning til.

Så både egern og dæksel kom med en tur til dyrlægen.

Her blev den nødstedte gnaver bedøvet, og så lykkedes det endelig at få den gjort fri af dækslet.

Brandvæsenet har efterfølgende oplyst, at egernet slap med overfladiske skrammer i nakken. Den befinder sig forsat hos dyrlægen for at få yderligere behandling.

Det er mærkværdigt nok ikke første gang, en gnaver kommer i medierne for at sidde fast i et tysk kloakdæksel. I februar krævede det den helt store indsats at få den her fede, tyske rotte fri.

 

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere