Brandvæsnet på Lolland-Falster: Stop med at sende hjælp

Både Røde Kors og Lolland-Falster Brandvæsen beder nu folk om, at stoppe med at levere tøj og mad til flygtninge på Rødby havn

Mange danskere har afleveret tøj, mad og tæpper til flygtninge i Rødby, men nu opfordrer politiet folk til ikke at sende mere hjælp (Foto: Per Rasmussen)
Mange danskere har afleveret tøj, mad og tæpper til flygtninge i Rødby, men nu opfordrer politiet folk til ikke at sende mere hjælp (Foto: Per Rasmussen)

Arbejdet med de mange flygtninge som i de seneste dage er kommet til Danmark med færge fra Tyskland, bliver varetaget af Lolland-Falster Brandvæsen, Dansk Røde Kors og Lolland Kommune.

Støtten fra privatpersoner har også været så stor, at de tre nu beder befolkningen om at stoppe med at sende mad, tøj og andet til Rødby Havn.

Se også: Færge-mysterium: Undrer sig over flygtninge-rute til Danmark

- Mængden af donationer og tilbud om frivillig hjælp har været helt ekstraordinært. Vi står nu i den situation, at der er afleveret mere, end der er brug for, og hvis der afleveres mere mad og andre fornødenheder vil det give både brandvæsen og Røde Kors udfordringer, skriver Beredskabschef i Lolland-Falster Brandvæsen, Peter Søe i en pressemeddelelse.

Se også: Flygtningestrøm presser politiet: Vi kan ikke blive ved

Peter Søe er taknemmelig for de mange private donationer, og han er ikke i tvivl om, at folk gør det i den bedste mening. Men både han og Frank Praefke fra Dansk Røde Kors understreger, at der ikke er brug for mere hjælp på stedet.

Flygtninge og migranter med kurs mod Sverige. Danmark skal officielt stoppe dem, og behandle deres asylsag, eller sende dem tilbage til Tyskland. (Foto: Per Rasmussen) Samfund - 9. sep. 2015 - kl. 09:46 Forklaring: Derfor ender flygtningestrøm i Danmark

44 kommentarer
Vis kommentarer