Bred kritik af DR-håndtryk til kulturminister: Syg kultur

Såvel Dansk Folkeparti som Enhedslisten kritiserer gyldent håndtryk til kulturminister Mette Bock (LA)

Mette Bock sagde selv op i DR; alligevel fik hun to millioner kroner i fratrædelse. Foto: Jakob Jørgensen
Mette Bock sagde selv op i DR; alligevel fik hun to millioner kroner i fratrædelse. Foto: Jakob Jørgensen

Det vækker bred politisk forargelse, at Mette Bock (LA) fik to millioner kroner for at forlade DR.

– Det er kritisabelt, at vi har en siddende kulturminister, som har fået penge for at sige op i Danmarks Radio, og at hun efterfølgende ikke ønsker at kritisere den siddende bestyrelsesformand. Der kunne godt være en sammenhæng, siger Morten Marinus (DF), kulturordfører.

Hos Enhedslisten mener man, at Mette Bock har været en del af en syg kultur, der har hersket i DR i mange år:

Se også: Kulturministerens fede DR-farvel: Så mange millioner fik hun for at sige op

– Den løn og aftrædelsesordning, hun (Mette Bock, red.) har fået er et udtryk for en syg kultur, der er i DR. Forligspartierne må sætte sig sammen nu og diskutere, hvad man kan gøre fremadrettet, så der - når vi indgår det næste medieforlig - ligger en klar model, som gør, at vi med fuldstændig sikkerhed kan sige, at Danmarks Radio på ingen måder er lønførende, siger medieordfører Søren Søndergaard.

Usædvanligt
Også Venstre kritiserer ledelseskulturen:

Se også: Kultur-Mette bortforklarer gyldent håndtryk til 2.000.000 kr.

– Når man selv siger op, er det en usædvanlig stor fratrædelsesgodtgørelse at få, uanset om man er programdirektør eller mediedirektør, og hvad ens navn ellers er, siger Britt Bager (V), medieordfører, og fortsætter:

– Jeg synes stadigvæk, at der skal nogle andre mennesker i spidsen for DR. Men det er kulturministerens beslutning. At kæde en fredning sammen med en afgangsvederlag, vil jeg slet ikke gå ind i en diskussion omkring, siger hun.

134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere