Brems - vi blitzer! Nu advarer politiet inden fotofælde

På Kongelundsvej i Amager tester Københavns Politi netop nu en ny form for skiltning

(Foto: Carsten Andreasen)
(Foto: Carsten Andreasen)

'Brems, vi blitzer!'

Sådan kunne teksten på de skilte, der måske i fremtiden skal advare landets bilister mod politiets fotovogne lyde.

Lige nu er Københavns Politi nemlig i fuld sving med at teste skilte før en fotovogn for at fastslå, om skiltene kan være med til at sænke farten så færre bliver taget i de forhadte fælder.

Se også: Her er Danmarks dyreste bøde-fælde

Indtil videre er forsøget i sin indledende fase og derfor vil sektionsleder ved Københavns Politis færdselsafdeling Allan Wadsworth-Hansen ikke komme med nogle endelige konklusioner.

- Det er endnu usikkert, præcis hvilken effekt skiltene har, men baggrunden for dem er simpel: Vi vil gerne have folk til at køre efter fartgrænsen og derfor tester vi nu, om skiltene får folk til at sætte farten ned, forklarer han til Ekstra Bladet.

Københavns Politi tester netop nu advarselsskilte inden politiets fotovogne. Det sker i et forsøg på at sænke farten (Foto: Københavns Politi)
Københavns Politi tester netop nu advarselsskilte inden politiets fotovogne. Det sker i et forsøg på at sænke farten (Foto: Københavns Politi)
 

- Foreløbigt har man registret peger forsøget på, at skiltene har nogen effekt. Effekten kan dog blive større, når bilisterne vender sig til skiltene. Derved kan de få en større effekt, siger vicepolitikommisæren.

Knap 10.000 blev taget i politiets landsdækkende fartkontrol i sidste uge. (Foto: Thomas Borberg, Polfoto) 112 - 22. maj. 2015 - kl. 13:41 Knap 10.000 fartsyndere gik i fælden på en uge

- Vil det ikke bare betyde, at bilisterne holder op med at overholde fartgrænserne, fordi de ved, at de bliver advaret før en fartkontrol?

- Jo det ville være en uheldig effekt, hvis det virker på den måde. Forsøget må afgøre, hvordan vi i fremtiden skal bruge skiltningen. Hvis det viser sig, at vi kan øge trafiksikkerheden og det viser sig, at der kommer færre ulykker og fart overskridelser, så er det det der skal til.

Indtil videre foregår forsøget kun på Kongelundsvej, hvor det vil køre til slutningen af efteråret. Herefter vil man evaluerer resultaterne.

1 af 2 Københavns Politi tester netop nu advarselsskilte inden politiets fotovogne. Det sker i et forsøg på at sænke farten (Foto: Københavns Politi)
2 af 2 (Foto: Carsten Andreasen)
59 kommentarer
Vis kommentarer