Brexit sætter ild til Nordirland

Optøjer i Nordirland er den seneste tid eskaleret med vold i gaderne. Ifølge dansk ekspert er det brexit, der har forårsaget uroen i den nordirske hovedstad

Unge nordirere i et probritisk område i Belfast satte onsdag aften ild til en kapret bus og angreb politibetjente med sten.

Optøjerne er de seneste i en række af angreb, der begyndte i den nordirske hovedstad i sidste uge.

Adskillige betjente er sårede over de seneste dage, hvor demonstranter har brændt biler af og kastet benzinbomber mod politibetjente. Den britiske premierminister, Boris Johnson, er 'dybt bekymret' over volden.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Henrik Vigh, der er professor på Københavns Universitet og har lavet feltstudier i Nordirland mener, at der er to historier omkring årsagen til optøjerne. 

- Den officielle historie er, at optøjerne skyldes Bobby Storey. Han var en IRA paramillitær leder, som døde, og grundet hans position, fik han en ret fin begravelse, hvor størstedelen af det nationalistiske parti Sinn Fein mødte op.

- Sådan er det ofte, men problemet er, at vi lever i en covid19- tid, hvor der jo er begrænsninger, men det var de ligeglade med. Begravelsen var kæmpe, og den protestantiske del af befolkningen tolkede det som, at der ikke gælder de samme regler for alle.

Konflikten i Nordirland

- I Nordirland er protestanterne, som også kaldes loyalisterne, tilhængere af, at Nordirland bevarer båndene til resten af Storbritannien.

- Nationalisterne, som typisk er katolikker, vil have, at Irland skal være én samlet nation.

- Siden 1998 har der været en fredsaftale mellem de stridende parter.

Brexit
Men ifølge Henrik Vigh er den virkelige historie, at Bobby Storeys begravelse mere bare var et triggerpunkt for den protestantiske befolkning. Den reelle grund er Brexit, og den måde, som den bliver forvaltet på.

- Blandt protestanter var der flere, der stemte Brexit. De ville gerne have et stærkere Storbritannien, for det er dem, der er garant for deres sikkerhed, og at de ikke bliver et mindretal i Irland, men Brexit resulterede i det modsatte.

Optøjer i Nordirland

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

- De blev lovet, at der ikke kom nogen grænse mellem Nordirland og Irland, fordi det kan man ikke ifølge fredsaftalen. Der kom heller ikke nogen toldbarrierer, men det gjorde der så alligevel. Man lagde den bare i det irske hav. Det vil sige, at proforma er der ikke en grænse, men det er der jo så alligevel.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Vrede
Det er især den fattige del af den protestantiske befolkning, som er vrede. 

- De føler sig udgrænset og forrådt. Nok er nok. Boris Johnson lovede dem noget, men leverede noget helt andet. Uroen har ulmet længe, og der er er en fornemmelse af marginalisering. Man er ved at gå fra et flertal i Nordirland til et mindretal i Irland, føler folk.

Loyalist Communities Council, der er en paramilitær protestantisk gruppe, trak sig for nylig fra den oprindelige fredsaftale, fordi man ikke var tilfreds med Brexit. Det har medvirket til optøjerne, mener han.

- Når man ser på optøjerne nu, så er de direkte organiseret af de paramilitære loyalister. Det ser man blandt andet på Facebook. Hvis ikke der sættes en prop i det her, så bliver de efterfølgende optøjer bastante.