Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen er tilfreds med de nye corona-restriktioner. Men han tror, at de kan forårsage kaos i butikkerne
Allerede onsdag aften strømmede folk til Rødovre Centrum
Annonce:
Følger SamfundFølg Samfund
- Der bliver kaos.
Sådan lyder meldingen fra administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen onsdag efter aftenens pressemøde.
- Når man flytter kunderne fra storcentrene til de mindre butikker, så vil der opstå kaotiske tilstande i nogle butikker, siger direktøren til Ekstra Bladet.
- Det er rigtigt at sætte ind nu, men man skulle have snakket med os om det inden, fastslår han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Brian Mikkelsen er tilfreds med, at der bliver sat ind mod den stigende coronasmitte. Men han er bekymret for de mindre butikker, nu hvor storcentrene lukker. Arkivfoto: Linda Johansen
Lukker storcentrene Udmeldingen fra Dansk Erhverv kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften blandt andet meddelte, at storcentre lukker allerede fra i morgen, torsdag.
Desuden skal detailhandlen holde lukket fra 25. december undtagen dagligvarebutikker og apoteker, og liberale erhverv lukker fra på mandag, 21. december.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...
Få et overblik over de nye restriktioner
17. december: Alle storcentre lukker.
21. december: Liberale erhverv som f.eks. frisører lukker. 0-4. klasse sendes hjem. Efterskoler og højskoler lukker.
25. december: Al detailhandel på nær dagligvarebutikker og apoteker lukker.
Restriktionerne varer foreløbigt til 3. januar, men kan forlænges.
Lukningen vil få flere til at søge mod de mindre butikker, mener Brian Mikkelsen.
- Der er nogle ellers ordnede forhold i storcentrene, som er vant til mange kunder, som vi skal have styr på. Den her nedlukning skaber en masse spørgsmål, som vi sammen med myndighederne vil forsøge at få afklaret, siger han.
Det rigtige at gøre Mette Frederiksen udtalte på pressemødet, at der er tale om 'en reel nedlukning af Danmark'. Ifølge Brian Mikkelsen kan nedlukningen få kæmpe konsekvenser for erhvervslivet.
- Der vil være firmaer, der går konkurs, som vælter omkuld, og der vil kommer flere arbejdsløse, siger han.
Alligevel mener Dansk Erhverv overordnet, at det er godt, at landet nu bliver lukket ned.
Annonce:
- Det er det rigtige at gøre at sætte ind. Vi begynder at kunne se lys for enden af tunnellen nu, hvor der er en vaccine på vej, og det ville være ærgerligt at sætte det hele over styr, siger Brian Mikkelsen.
Sådan fungerer nedlukningen i butikker
Her er Sundhedsministeriets guide til, hvordan nedlukningen fungerer.
Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer lukkes fra 17. december 2020 til og med 3. januar 2021.
Butikker beliggende disse steder lukkes som udgangspunkt, medmindre der er direkte adgang til butikken fra gaden.
Desuden kan posthuse, pakkeshops, pakkeudleveringssteder, herunder også butikker (f.eks. udvalgsvarebutikker og kiosker), udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel.
Udvalgsvarebutikker på 5000 kvm eller derover lukkes fra 17. december til og med 3. januar 2021.
Alle udvalgsvarebutikker lukkes fra 25. december til og med 3. januar 2021.
Butikkerne kan fortsat udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel, herunder fyrværkeri.
Lukningerne gælder ikke for dagligvarebutikker (herunder f.eks. supermarkeder, bagere og tankstationer), apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr.
Visse liberale serviceerhverv, hvor den smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, lukkes fra 21. december 2020 til og med 3. januar 2021. Det gælder tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier, frisører, kørerskoler og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder.
Hoteller er ikke omfattet af de nye restriktioner.