Nogle gange må man gå på kompromis med skønhed, når man vælger at prioritere sikkerheden højt.
Det har cyklister mellem Mariager og Fladbjerg i Kronjylland måtte sande, da der nu er blevet sat et stor rækværk af galvaniseret jern langs den naturskønne cykelsti.
Men ifølge Nordjyske har hegnet skabt en stor splid i kommunen.
Det er nødvendigt
Formand for børn- og familieudvalget, Svend Madsen (V), hører til dem, der bestemt synes, at hegnet er en øjebæ.
- Man kan godt se fjorden, selvom hegnet er der, men det pynter ikke ligefrem. Vi vinder i hvert fald ikke nogen designpris, siger han til Nordjyske.
Men der er faktisk en mening med det omdiskuterede hegn.
- Rækværket er nødvendigt af sikkerhedshensyn. Der findes nogle principper, der siger, at der skal rækværk op, når der er niveauforskelle på mere end en halv meter, siger Jørgen Hammer Sørensen (DF), formand for kommunens teknik- og miljøudvalg til Nordjyske.
Derudover noterer han, at han skrænten på visse punkter er meget stejl, samt at der ligger store sten ved vandet nedenfor, som kan være til fare, hvis man styrker ned af skrænten.
Brian Jensen, bosiddende tæt ved hegnet:
- Det er grimt og det skæmmer landskabet. Vi er så trætte af det alle sammen. Kommunen har sat det op helt uden dialog med os. Det er utroligt, at de kan få lov til det. Og hvorfor har kommunen gjort det. Det er jo helt unødvendigt. Det koster jo trods alt alligevel 750.000 kroner.
Låsesmed Ole Hadsund, nabo til hegnet.
Det er jo en øjebæ. Og hvorfor har de egentlig sat det op. Nogle siger, at det er pga sikkerheden for cyklisterne. Men helt ærligt. Det her er at skyde gråspurve med kanononer. Vi har en smuk natur her ved Mariager Fjord. Den skal vi værne om i stedet for at plastre den til med sådan et utroligt grimt hegn. Jeg er spændt på, om Kystdirektoratet vil sige noget til det.