Briterne får en lang og svær vej ud af EU efter et nej

Det tog tre år for Grønland at komme ud i 80'erne, men det kan tage meget længere tid for briterne i dag

Her ses lederen af det britiske uafhængighedsparti (UKIP), Nigel Farage. Foto: AP/Frank Augstein
Her ses lederen af det britiske uafhængighedsparti (UKIP), Nigel Farage. Foto: AP/Frank Augstein

Vejen ud af EU bliver efter al sandsynlighed lang og meget svær for briterne, hvis folkeafstemningen på torsdag ender med et nej til at blive i Den Europæiske Union.

Men ingen har på forhånd overblik over, hvor kompliceret processen i givet fald bliver, siger professor Iain Begg fra det europæiske institut på London School of Economics.

- Det er ukendt terræn. Vi ved simpelthen ikke, hvad der vil ske efter et nej, siger han.

For at komme ud skal Storbritannien aktivere EU-traktatens artikel 50, der som udgangspunkt giver EU og briterne to år til at forhandle sig til rette om udmeldelsen.

Mange tror dog, at det kan tage helt op til ti år at gennemføre en britisk exit med en ny aftale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU.

Premierminister David Cameron siger, at et nej er et nej, og at han med det samme vil iværksætte exit-paragraffen, hvis han taber folkeafstemningen.

Andre opfordrer dog til at trække vejret og først sondere mulighederne for en løsning, inden Storbritannien starter nedtællingen.

Der er kun ét fortilfælde, hvor nogen ville melde sig ud, og det var Grønland, der kom ind sammen med Danmark i 1973. I 1982 stemte grønlænderne nej og forlod Det Europæiske Fællesskab, som det hed dengang, tre år senere.

- Grønland har 56.000 indbyggere, og det handlede kun om fisk, siger Iain Begg.

Storbritannien er derimod verdens syvende største økonomi med 64 millioner indbyggere. Briterne har i 43 år været medlem af et stadig mere omfattende EU-samarbejde, der i dag er reguleret af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser.

Det er samtidig, siger Iain Begg, et åbent spørgsmål, hvilke af lovene briterne stadig vil have til at gælde efter et farvel til EU, og hvilke der skal skrottes.

- Jeg tror, at hele udfordringen er blevet undervurderet, siger han.

Det er også et åbent spørgsmål, hvordan Storbritanniens fremtidige forhold til EU skal være efter en exit, hvor briterne desuden skal genforhandle 55 internationale handelsaftaler, som de i dag er med i gennem EU.

Stefan Lehne, der er EU-analytiker ved tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles, siger, at nogle lande vil ønske en løsning, hvor briterne stadig er med i det indre marked, mens andre vil lægge en hård kurs efter et nej.

- Hvis du gør det nemt for briterne og giver dem en god løsning, så er risikoen større for, at andre lande senere vil gå i samme retning, siger Stefan Lehne.

Han forudser samtidig, at det hele kan gå i hårdknude ved forhandlinger om en af grundpillerne i det indre marked, nemlig den frie bevægelighed for EU-borgere.

- Det er et ekstremt svært problem at løse. Jeg kan virkelig ikke se en god vej ud, siger Lehne.

OVERBLIK: Sådan melder man sig ud af EU-samarbejdet

Hvis briterne på torsdag stemmer nej til at fortsætte som medlem af Den Europæiske Union, bevæger både briterne og EU sig ud på ukendt terræn.

Det vil i givet fald være første gang, at et land vil aktivere exit-paragraffen i Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i 2009 og beskriver vejen ud af EU.

EU-traktatens artikel 50 giver som udgangspunkt EU og briterne to år til at forhandle sig til rette om udmeldelsen og en ny aftale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU.

Tidsfristen kan forlænges med enstemmighed mellem alle EU-lande, og mange tror, at det kan tage helt op til ti år at gennemføre en britisk exit.

Nedtællingen begynder, når briterne i tilfælde af et nej til EU ved folkeafstemningen på torsdag officielt meddeler EU-toppen, at de vil ud af EU.

Premierminister David Cameron siger, at et nej er et nej, og at han med det samme vil iværksætte exit-paragraffen, hvis han taber folkeafstemningen.

Andre opfordrer dog til at trække vejret og først sondere mulighederne for en løsning, inden Storbritannien starter nedtællingen.

Spørgsmålet er dog, om David Cameron overhovedet overlever som premierminister efter et nej, når han selv har anbefalet et ja til at blive i et reformeret EU, eller om en ny leder skal trykke på knappen.

De eneste, der tidligere har forladt det europæiske samarbejde, er Grønland, som ikke er et selvstændigt land, kun har få indbyggere og en lille økonomi. Det tog tre år i 80'erne.

Storbritannien har 64 millioner indbyggere, er verdens syvende største økonomi og er efter 43 års medlemskab bundet af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser og 55 internationale handelsaftaler.

Her er i uddrag de vigtigste bestemmelser i Lissabon-traktatens artikel 50:

1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen.

3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

Kilder: EU's Lissabon-traktat fra 2009

1 af 2 Foto: AP
2 af 2 Her ses lederen af det britiske uafhængighedsparti (UKIP), Nigel Farage. Foto: AP/Frank Augstein
232 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere