Britisk bank beskyldt for griskhed under kriseredning

Banken Barclays anklages for at have tænkt mere på egne bonusser end på bankens fremtid under krisen

Barclays er kommet i politisk og juridisk stormvejr for sin rolle under finanskrisen i 2008. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Barclays er kommet i politisk og juridisk stormvejr for sin rolle under finanskrisen i 2008. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Følg Samfund

Den britiske bank Barclays er på ny i offentlighedens søgelys efter en række tidligere direktører er blevet sigtet for bedrageri. Det er de blevet i forbindelse med en suspekt kapitalrejsning for milliarder i Mellemøsten under finanskrisen.

Bankens ledelse ville ifølge den tidligere minister med ansvar for Londons finansdistrikt, Paul Myners, undgå at skulle opgive sine bonusser, hvilket ville ske med en statsredning.

- Jeg tror, der var en reel frygt hos den tidligere ledelse for, at der var tale om en nationalisering. Det var politisk motiveret, og de ville ikke have noget at gøre med en Labour-regering.

- For det andet så de, at de krav, staten stillede ved en redning, ville betyde, at bonusser og løn ville falde markant, siger den tidligere City Minister Paul Myners til BBC.

Store uroligheder i Qatar: Laudrup og familien i alvorlig fare

Mistænkt for at 'smøre' embedsmænd i Qatar
Sagen stammer fra 2008, hvor Barclays på linje med mange andre banker var i store problemer.

I stedet for at gå til staten rejste banken 12 milliarder pund, over 100 milliarder kroner, fra blandt andet Qatars statsfond.

Efterfølgende er det kommer frem, at der blev betalt over 300 millioner pund i rådgivningsgebyr under kapitalrejsningen.

Det er mistænkt, at en del af de penge er brugt til at bestikke embedsmænd og beslutningstagere i Mellemøsten for at skaffe finansieringen til banken midt under den voldsomme finansielle krise.

Gevinst: Milliardbonus til cheferne
Fire tidligere direktører er sigtet af Storbritanniens pendant til Bagmandspolitiet i sagen.

Hvis formålet med at undgå en statsredning var at fastholde sine bonusser, så lykkedes det.

Siden banken hentede 12 milliarder pund i 2008 har den udbetalt bonusser for 18 milliarder pund, 152 milliarder kroner, ifølge The Guardian.

Som led i statsredningerne af eksempelvis Royal Bank of Scotland og Lloyds Banking Group blev bonusser til ledelsen og ledende medarbejdere sænket gevaldigt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time