Britisk mand vågnede i Frankrig efter jule-brandert

Efter et par øl med vennerne faldt Shawn Smith i søvn i en bil. Han vågnede op i Frankrig

48-årige Shawn Smith har aldrig været i udlandet før, og derfor ejer han ikke et pas. Han måtte derfor vente længe i Frankrig, inden han kunne komme hjem igen (Foto: Polfoto)
48-årige Shawn Smith har aldrig været i udlandet før, og derfor ejer han ikke et pas. Han måtte derfor vente længe i Frankrig, inden han kunne komme hjem igen (Foto: Polfoto)
Følg Samfund

48-årige Shawn Smith fra England ville i starten af december lige tage ud og drikke et par kolde med to venner.

Det viste sig dog at blive en pub-tur, som skulle give en noget anderledes slags tømmermænd. Dagen efter vågnede den 48-årige familiefar nemlig op næsten 500 kilometer fra sit hjem. Han vågnede i Frankrig. Det skriver engelske The Mirror.

- Vi tog et par rolige øl på den lokale pub, da mine to venner fortalte mig, at de ville tage til Belgien for at købe tobak, siger Shawn Smith til mediet.

TV-klippet du ikke må misse: Det smukkeste verden har set?

Den 48-årige far har aldrig rigtigt været i udlandet, men da vennerne fortalte om, hvor mange penge han kunne spare på cigaretter ved at købe dem i Belgien, blev han overtalt til at tage med til landet.

- Jeg tænkte 'hvorfor ikke?', da de spurgte, om jeg ville med, siger Shawn Smith.

Faldt i søvn
De af vennerne, der var ædru, kørte bilen til Dover i England, men derfra kan familiefaderen ikke huske så meget mere.

- Jeg kan bare huske, at vi grinte rigtig meget, men derfra må jeg have faldt i søvn. Det næste jeg husker er nemlig, at vi er i Frankrig og på vej ind i Belgien.

- Jeg tænkte lidt for mig selv, at det da var mærkeligt, at der ikke var nogen, som havde spurgt efter mit pas, for jeg har ikke sådan et, siger Shawn Smith.

Se billederne: Her redder han and fra iskold død

Derfor tog vennerne til et supermarked og købte masser af tobak. Da de dog skulle hjemad, blev bilen stoppet i den franske by Calais.

- Jeg blev ret forskrækket, da de sagde, at jeg blev nødt til at tage til Paris for at få et pas til nødsituationer, men sådan måtte det jo være, siger den 48-årige.

Dyre tømmermænd
Det skulle dog vise sig at være lidt af en udfordring at lade Shawn Smith komme tilbage til England. Han er nemlig født i Tyskland, og det fik myndighederne til at tvivle på hans nationalitet.

Fik blackout af sovepille: Husker ingenting

Nødpasset kostede Shawn Smith små 1000 kroner, og han blev nødt til at få sin bror til at overføre ham nogle penge, så han kunne købe lidt mad.

- Paris er en smuk by, men jeg har ikke lyst til at se byen igen. Det var nogle dyre tømmermænd, men så har jeg lidt at fortælle børnebørnene, siger Shawn Smith.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+