Britta scorede bonusser og lønforhøjelse under svindlen

Nye oplysninger i Britta-sagen viser, at hun fik bonusser helt tilbage fra år 2000

Redigering: Kristian Hansen

Den svindeltiltalte  Britta Nielsen scorede bonus efter bonus fra Socialministeriet, samtidig med at hun svindlede staten for 117 millioner.

Hidtil hemmeligholdte afsnit i en rapport udarbejdet af Kammeradvokaten afslører nu, at Britta helt tilbage i år 2000 og 2001 fik engangsvederlag  på henholdsvis 6000 kr. og 3500 kroner. I maj 2002 fik hun yderligere 6250 kroner, og i 2004 modtog hun 15.000 kr.

Bonusserne fortsatte i 2008, hvor hun fik 10.000 kroner i eftervederlag, og henholdsvis 8000 og 10.000 kr. i 2009 og 2012.     

Oplysningerne kommer fra en aktindsigt, Ekstra Bladet har søgt i rapporten, hvor der tidligere har været 63 udeladte passager.

I andre passager, der hidtil har været slettet, kan man se, at Britta pr. 1. januar fik lønforhøjelse ved at blive flyttet  fra 'løngruppe 3, sats 2, til løngruppe 3, sats 3'.  

Rapporten sætter også navne på nogle af Brittas nærmeste chefer under svindlen, og i hidtil hemmeligholdte passager kan man også se, at Britta i mange tilfælde direkte udnyttet systemets svagheder.  Det bliver også bekræftet, at Britta Nielsen var kontaktperson til Rigsrevisionen, hvis opgave er at finde systemets svagheder.

Her kan du følge dagens retsmøde i svindelsagen live.

Ekstra Bladet har tidligere fået en aktindsigt over Britta Nielsens lønforhold fra  2013 til 2017 hos både Socialstyrelsen og Socialministeriet, der ligeledes viste, at hun fik bonusser, samtidig med hun svindlede løs.

Alene i 2015 - hvor forvaltningen af satspuljemidler i august blev overført fra ministeriets departement til Socialstyrelsen - fik den i dag varetægtsfængslede kontorfunktionær bonus hele to gange. 

Først 20.000 kroner fra ministeriet og senere 20.000 kroner fra styrelsen, fremgår det af aktindsigten.

 

Altid tjenestevillig
I indkomstårene 2013 til 2017 har Britta Nielsen fået i alt 75.000 kroner i bonus, også kaldet 'engangsvederlag'. Dertil kom særlige 'kvalifikationstillæg' på godt 22.000 kroner.

I samme periode steg hendes samlede årlige bruttoløn, inklusive pension også med cirka 105.000 kroner, viser aktindsigten. 

I rapporten fra Kammeradvokaten afsløres det også, at Britta i januar 2018 - ni måneder før hun flygter - får 15.000 kr. i bonus.

Ekstra Bladet har også tidligere skrevet, at Britta Nielsen i  2017 fik et 40 års jubilæumsgratiale på 7827 kroner. Dengang blev hun af sin kontorchef betegnet som ’engageret og altid tjenestevillig’.

Værdifuld medarbejder
Hun havde fokus på en 'korrekt og effektiv forvaltning', skrev kontorchef Mette Holm Sørensen i den indstilling til hoffet, som samme år udløste dronningens fortjenstmedalje i sølv til Britta Nielsen. (artiklen fortsætter under dokumentet)

 

Kontorchefen understregede også over for hoffet, at Britta Nielsen gik foran og understøttede Socialstyrelsens 'værdier'.

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere