Hele verden fulgte med, da den dødssyge amerikanske kvinde Brittany Maynard valgte at dø efter at have fået konstateret kræft i hjernen. Hun døde i starten af november i år.
Brittany er død: 'Sæt pris på livet'
Men bare få timer før hun døde, sendte hun en e-mail til en fremmed kvinde, hvori hun opfordrede andre til at lægge pres på politikerne, så spørgsmålet om at dø med værdighed ikke bliver fejet ind under gulvtæppet. Det skriver The Telegraph.
Et modigt valg
Modtageren var den 58-årige Barbara Mancini, som sidste år blev sigtet for at hjælpe sin 93-årige far med at begå selvmord. Sigtelserne blev dog droppet i februar. Barbara Mancini sendte en e-mail til Brittany Maynard, hvori hun skrev, at hun syntes, at Brittany Maynards valg var modigt. Barbara havde dog ikke forventet et svar, men Brittany Maynard svarede blot få timer inden sin død:
- Det betød så meget for mig at modtage dit venlige brev den anden dag. Specielt når jeg er ved at planlægge min egen død. Jeg kender til din historie, og jeg blev chokeret, da du blev sigtet.
Skal dø om tre dage: Brittany har fået sit sidste ønske opfyldt
Brittany skrev også i e-mailen, at hun håbede, at Barbara ville fortsætte sin kamp for at lade folk få en værdig død.
- Jeg håber, at du vil fortsætte med at tale de dødssyges sag og for vores ret til en værdig død.
Barbara Mancini fortalte til ABC News, at hun blev meget rørt over beskeden fra den dødssyge Brittany Maynard.
Kvinde ramt af kræft: Nu har hun selv valgt sin dødsdag
29-årige Brittany Maynard fik konstateret kræft i hjernen i begyndelsen af dette år. Hun vidste, at svulsten ville tage livet af hende, og derfor ønskede hun selv at bestemme, hvor og hvornår hun skulle dø. Hun flyttede derfor med sin mand fra Californien til Oregon, hvor aktiv dødshjælp er tilladt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.