Etableringen af en ny jernbanebro hen over Motorring 4 vest for København betyder, at motorvejen bliver lukket for trafik i to weekender i den kommende tid.
Første gang, motorvejen lukkes, bliver førstkommende weekend, hvor strækningen fra Ishøj Stationsvej til og med Vallensbæk Sø vil være lukket for trafik i nordgående retning, så broelementer med en længde på op mod 39 meter og en vægt på 200 ton kan blive monteret.
Den tyske Autobahn bliver endnu kedeligere
Lukningen vil vare fra fredag 26. juni klokken 19.00 til mandag 29. juni klokken 06.00. Motorvejen vil den weekend være åben i sydgående retning.
Anden gang etableringen af den kommende jernbanebro lukker Motorring 4 bliver fredag 24. juli klokken 19.00 til mandag 27. juli klokken 06.00 i sydgående retning. Den weekend vil motorvejen stadig være åben i nordlig retning.
Jernbanebroen etableres hen over Vallensbækgrenen i forbindelse med anlæggelsen af den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted.
Sneglefart på Vestmotorvejen
De præfabrikerede broelementer produceres i Polen, sejles til Korsør Havn, hvorefter de køres med særtransport frem til Vallensbæk via Vestmotorvejen.
På grund af de store og brede broelementer vil det ikke være muligt for personbiler eller lastbiler at passere særtransporterne. De vil blive eskorteret af politiet, og de vil køre med cirka 30 km/t frem til destinationen ved Vallensbæk, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.
TV: Vejdirektoratet indfører venstrekørsel
Særtransporterne er blevet pålagt stop på ruten undervejs, så bagvedliggende trafik kan passere.
I alt skal omkring 20 store lastbiler køre ruten, og de vil køre i korteger af fire lastbiler med stop undervejs på ruten. Trafikalt betyder det, at man om aftenen og nætterne mellem torsdag 25. juni til søndag 28. juni i tidsrummet mellem klokken 19.00 og 06.00 kan møde disse meget store transporter på Vestmotorvejen.
Slut med lange køer ved trafikuheld
TV: Gammel bro fundet efter 85 år: - Det var lige godt satans
Her er broen du (næsten) ikke kan se
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.