Brød kontrakt: Udbetalte 218 asyl-millioner i blinde

Udlændingestyrelsen udbetalte 218 millioner kroner uden at kontrollere, hvad pengene blev brugt på. Eksperter udtaler hård kritik

Se her, hvor lidt der skulle til for at få udbetalt 218 millioner kroner. Foto/video: Martin Lehmann, Anthon Unger, Emma Svendsen.

VED DU NOGET? TIP Ekstra Bladets journalister på ditte.lynge@eb.dk

Udlændingestyrelsen brugte 218 millioner kroner i perioden 2012 til 2018 på at købe inventar, leje bygninger og hyre sikkerhedsvagter uden at kontrollere, hvad pengene blev brugt på.

Selv da der gik flygtningene på de danske motorveje, og udgifterne eksploderede, fortsatte styrelsen med at udbetale penge i blinde til de to myndigheder, der var sat til at varetage opgaven.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Udlændingestyrelsen aldrig bad om at se en eneste faktura på det, der blev købt for styrelsens penge, ligesom styrelsens accepterede ikke at modtage vigtig dokumentation, som den havde krav på ifølge kontrakter.

Udfyldte skema
Alt, hvad man skulle gøre for at få del i asylmillionerne, var at skrive et tal i et skema - eksempelvis udbetalte Udlændingestyrelsen 43 millioner kroner til 'inventarindkøb' i 2015.

Det får nu flere eksperter til at kritisere Udlændingestyrelsen.

- Jeg mener ikke, at styrelsen har opfyldt sin tilsynsforpligtelse, siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, mener tillige, at der kan være sket brud på flere regler, og derfor belaster sagen også Udlændinge- og Integrationsministeriet:

- Det er ikke godt for ministeriet det her, særligt ikke i lyset af de skandalesager der har været på området (inden for det offentlige, red.).

Se også: Mødtes på ferie i Tyrkiet: Så begyndte millionerne at rulle ind

Forgyldte kæreste
De to myndigheder, der brugte styrelsens penge - Jammerbugt Kommune og Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse - kan i dag heller ikke finde en eneste kontrakt på sagen, ligesom de heller ikke ved, hvilke aftaler der blev indgået med leverandørerne.

Den manglende kontrol hele vejen rundt kan forklare, hvordan det lykkedes en 57-årig kvinde at forgylde sin kæreste med millioner, da hun brugte løs af Udlændingestyrelsens penge.

BN's selskab fik 4,1 millioner for at udleje et lager til Forsvarets Ejendomsstyrelse og Jammerbugt Kommune, hvor hans kæreste stod for indkøbene. Nu viser det sig, at han også fik løn gennem et transportfirma. Foto: Anthon Unger Dagsorden - 10. maj. 2020 - kl. 09:36 Parrets fede fidus: Kæresten fik penge fra transportfirma

Ekstra Bladet har blandt andet afdækket, hvordan den 57-årige kvinde brugte millioner på at leje sin kærestes lager - efter alt at dømme til en heftig overpris - ligesom kæresten også blev aflønnet via en smart ordning, hvor han sendte faktura til hendes arbejdsplads gennem et transportfirma.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Kærestepar havde frit spil

 

Havde Udlændingestyrelsen undersøgt sagen og overholdt den kontrakt, som den selv udformede, havde man måske fundet flere af de mistænkelige forhold, som Ekstra Bladet har afdækket om en 57-kvinde med initialerne 'GC'.

Både hos Forsvarets Ejendomsstyrelse og Jammerbugt Kommune stod hun i spidsen for opgaven med at indkøbe og fordele inventaret på asylcentrene - altså bruge Udlændingestyrelsen mange millioner.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, at hun betalte sin kærestes firma millioner for leje af hans lagerejendom - en leje, der efter alt at dømme var en overpris.

Udlændingestyrelsen har aldrig besøgt lageret og har alene udbetalt pengene på baggrund af et enkelt tal i en tabel.

GC's kæreste fik også del i Udlændingestyrelsens penge ved at sende fakturaer til et transportfirma, som så opkrævede pengene for ham hos Jammerbugt Kommune. Et firma, der på fem år fik ordrer for over 25 millioner.

Da alle møbler, vaskemaskiner og skabe skulle sælges på auktion i 2018, da en række asylcentre skulle lukkes, lykkedes det GC's kæreste at købe for 300.000 kroner med insiderviden.

Han havde som den eneste byder adgang til det lager, hvorfra tingene blev solgt.

Men intet af dette har Udlændingestyrelsen eller de to myndigheder undersøgt.

Bad ikke om bilag
Udlændingestyrelsen udbetalte de mange millioner i perioden 2012-2018 til to forskellige myndigheder, som skulle stå for al inventaret på en række asylcentre på vegne af Udlændingestyrelsen.

Fra 2012 til 2015 stod Forsvarets Ejendomsstyrelse for opgaven, og fra 2015 til 2018 overgik tjansen til Jammerbugt Kommune.

Ordningen betød i praksis, at Udlændingestyrelsen hver måned refunderede de udgifter, som de to myndigheder havde haft til opgaven. Og netop her opstår problemet, mener flere eksperter.

Styrelsen førte nemlig ikke kontrol med, hvordan pengene til inventaret blev brugt.

Skulle have lavet lister
Dykker man ned i kontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og både Forsvaret og Jammerbugt Kommune, er der ellers talrige eksempler på, at styrelsen havde krav på at modtage dokumentation for, hvad deres penge blev brugt til.

Det fremgår blandt andet af kontrakterne, at når der blev åbnet og lukket asylcentre, skulle styrelsen senest to måneder senere have tilsendt opgørelser over, hvad for noget inventar, der var på centeret.

Styrelsen erkender, at det ikke er blevet gjort.

Se et par eksempler fra kontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og Jammerbugt Kommune nedenfor.

I kontrakten mellem Forsvaret og Udlændingestyrelsen fra 2013 står der videre, at målet med den er at sikre, at 'gældende love og forskrifter' bliver overholdt.

Alligevel kan hverken Forsvarets Ejendomsstyrelse, Jammerbugt Kommune eller Udlændingestyrelsen finde en eneste af disse inventarlister, ligesom ingen af de tre kan finde dokumentation for, om de nogensinde er lavet.

Den tidligere ansatte, 'GC', afviser alle anklager. Foto: Anthon Unger. Dagsorden - 29. apr. 2020 - kl. 19:16 Ny skandale i Forsvaret: Ansat forgyldte kæreste med millionordrer

Ekspert undrer sig
Eftersom styrelsen efter eget udsagn heller aldrig modtog en eneste faktura, når der blev købt møbler, lejet vagter til asylcentrene, eller betalt flyttemænd, er den eneste dokumentation for, hvad de mange millioner gik til, det skema som styrelsen stillede til rådighed.

Og det undrer Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet.

-  Hvis man ikke på noget tidspunkt har efterprøvet noget af den information, man har fået, så undrer det mig. Da styrelsen har en forpligtelse til at sikre, at offentlige midler bruges forsvarligt, så mener jeg, at man bør forholde sig til de oplysninger, man får, siger Per Nikolaj Bukh.

Dagsorden - 29. apr. 2020 - kl. 19:18 Ny skandale i Forsvaret: Ansat forgyldte kæreste med millionordrer

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Udlændingestyrelsen afviser kritik


Ekstra Bladet har fremsendt adskillige spørgsmål til Udlændingestyrelsen, men dem har styrelsen ikke ønsket at besvare. I stedet har styrelsens direktør, Niels Henrik Larsen, sendt en kommentar på mail.

Her afviser han, at styrelsen ikke har levet op til sin tilsynsforpligtelse.

'Den praktiske eksekvering af leverancer af inventar har styrelsen efter aftale haft overdraget til to andre myndigheder.

'Disse myndigheder har internt skullet administrere i forhold til egne ansatte, egne myndighedsforpligtelser og eget ledelsesansvar mv., og styrelsen må naturligvis henvise til disse myndigheder vedrørende deres interne forhold,' skriver han.

Ekstra Bladet havde også spurgt styrelsen, hvorfor den accepterede, at kontrakterne ikke blev overholdt, ligesom styrelsen blev spurgt, hvorfor punkterne omkring fremsendelse af inventarlister blev indskrevet i kontrakterne, hvis ikke styrelsens jurister fandt det nødvendigt.

Det har Niels Henrik Larsen ikke svaret på.

Læs et større uddrag af direktørens kommentar nedenfor.

Udlændingestyrelsen: Travlhed kan have påvirket 'formalia'

Selvom styrelsen altså ikke mener, at det var forkert at udbetale over 200 millioner kroner kun på basis af indtastninger i et skema, så anerkender direktør i Udlændingestyrelsen, Niels Henrik Larsen, at arbejdspres kan have været et problem.

Ifølge direktøren kan travlhed med at åbne og lukke asylcentre, for eksempel under flygtninge- og migrantkrisen, nemlig have betydet, at der ikke blev sikret 'den optimale skriftlighed.'

'Det kan derfor ikke udelukkes, at der har været perioder, hvor disse opgaver har fyldt så meget, at det kan have haft indflydelse på, om man samtidig fik sikret den optimale skriftlighed om alle formalia mv.,' skriver han i mailen.

Samtidig anerkender han dog, at der er tegn på, at styrelsens midler kan være blevet misbrugt.

'Ekstra Bladet har i de seneste måneder afdækket en række forhold, der indikerer, at der kan være sket snyd med opgaver, som andre myndigheder og en privat virksomhed har udført for Udlændingestyrelsen.

Han skriver videre, at 'nettet mod misbrug måske ikke har været fint-masket nok. Og hvis det viser sig at være tilfældet, skal jeg selvsagt beklage det.'

Udlændingestyrelsen er ifølge direktøren i gang med at undersøge sagen.

408 kommentarer
Vis kommentarer