Brostrøm: Du kan godt sige nej tak

Hvis AstraZeneca-vaccinen genoptages og man ikke ønsker den, kan man godt sige nej tak - men det er ikke noget, Søren Brostrøm kan bifalde, da den kun genoptages, hvis den er sikker, lyder det

Stoppet med AstraZeneca-vaccinen forlænges med yderligere tre uger. Pausen kan dog stoppes før tid.

Myndighederne har endnu hverken fået bevist eller afkræftet bekymringerne om en mulig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne forløb med en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader. Undersøgelserne fortsætter derfor.

Ender myndighederne med ikke at tage AstraZeneca-vaccinen i brug igen, ventes det at forsinke vaccinationsudrulningen med cirka to uger.

Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix Samfund Officielt: AstraZeneca-vaccinen udskudt igen

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fortalte på dagens pressemøde, at hvis der er en mindre tilslutning til vaccinen, kan det komme til at forhale vaccinationsudrulningen.

Han gentog også, at man ikke mister retten til vaccine, hvis man vælger at vente på en anden vaccine.

Dog er det ikke noget, han kan anbefale.

- Hvis man vælger ikke at blive vaccineret, mister man ikke tilbuddet, så kan vente og få en anden. Men det håber jeg ikke, at folk gør, lød det fra Søren Brostrøm.

– Den grundlæggende præmis er, at hvis vi genoptager det, kan jeg stå på mål for, at det er en god vaccine, og jeg kan sige, hvorfor den er det, sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde i dag.

AstraZeneca-vaccinen er ikke populær blandt danskerne. I en ny måling erklærer hver tredje sig uenig i, at de vil vaccineres med den, hvis de får den tilbudt, skriver Politiken. (Arkivfoto) Foto: H.bilbao/Ritzau Scanpix Samfund Ny måling: En ud af tre siger nej til AstraZeneca-vaccinen

De flere end 140.000 danskere, der er fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, bliver ikke umiddelbart booket til andre vacciner nu. Men hvis AstraZeneca-vaccinen ikke genoptages, kan de blive vaccineret med andre vacciner.

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge?

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Hvis du efter en vaccine har ondt, der hvor du blev stukket, er det ikke unormalt, at du kan føle lidt ubehag. Og ifølge Tue Flindt Müller, er det ikke noget, som du behøver være nervøs for.

- Der, hvor man er blevet stukket, kan man godt få en hævelse og en rødme, der kan vare ved i noget tid. Det er ganske forventeligt, siger Tue.

Hævelsen og rødmen bør gå i sig selv igen - gerne inden et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Det er også helt normalt ifølge Tue Flindt Müller, at man kan opleve en let hovedpine efter et vaccinestik.

- Der kan være nogen, der oplever en let hovedpine i et par dage - måske sammen med andre influenzalignende symptomer, siger Tue.

- Varer det længere tid end to til tre dage, bør du kontakte læge.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Ligesom med en let hovedpine, så er en af de forventelige bivirkninger ved en vaccine, at man kan opleve ubehag i kroppen. Hold øje med det på samme måde som andre influenzalignende symptomer.

Varer symptomerne længere end et par dage, så kontakt læge, for så kan det muligvis skyldes noget andet.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Dette er blandt andet også et influenzalignende symptom, som er en af de kendte og forventelige bivirkninger ved en vaccine.

- Varer det længere end to til tre dage, bør du tage kontakt til din læge, siger Tue.

- Det kan jo skyldes noget andet.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Kulderystelser hører ind under de influenzalignende symptomer, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Muskelømhed hører ind under de bivirkninger, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ved alle vaccinationer en lille risiko for sjældne, kraftfulde allergiske reaktioner - herunder anafylaktiske reaktioner.

Disse kan være livstruende, hvis ikke de behandles omgående.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Hvis du har udslet på hele kroppen efter en vaccine, vil vi gerne, at du reagerer, siger Tue.

Udslettet kan komme flere steder på kroppen eller over hele kroppen. Det kan vise sig som finprikket, rødt udslet eller som små øer på arme, ben og nogle gange hals.

- Hvis det kun lige er omkring, der hvor man blev stukket, så skal man ikke kontakte læge, men får du det andre steder, skal du ringe, siger Tue Flindt Müller.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Har du voldsomme opkastninger og kvalme efter en vaccine, bør du kontakte læge, mener Tue Flindt Müller.

 

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Det er fint, hvis du har en let hovedpine, det må du gerne, men oplever du en kraftig hovedpine, så skal du kontakte din læge, siger Tue Flindt Müller.

Den kraftige hovedpine må ikke vare mere end nogle få timer.