Brostrøm: Jeg har ikke været skarp nok

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har undervurderet corona-virussen, erkender han

Se dagens Corona Ekstra her. Producer: Lasse Brøndal

Jeg har undervurderet risikoen.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Ordene falder to måneder efter, at verdenssundhedsorganisationen WHO første gang lod alarmklokkerne ringe om corona-virussen, der på det tidspunkt havde spredt sig uden for Kinas grænser.

I dag står Danmark i den situation, at corona-tests er en akut mangelvare, og truslen fra den ukendte virus, der indtil videre har kostet 32 danskere livet, har været undervurderet, siger Brostrøm nu.

Artiklen fortsætter under billedet

Søren Brostrøm erkender, at han ikke har været helt skarp. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Søren Brostrøm erkender, at han ikke har været helt skarp. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
 

- Når jeg kigger tilbage, så er der rigtig mange ting, jeg fortryder, at jeg ikke har været skarpere på. Og at jeg måske set i bakspejlet har undervurderet risikoen. Det indrømmer jeg ærligt, og det lærer jeg også af, lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør.

- Der er ingen tvivl om, at jeg også føler, at jeg bærer et ansvar. Jeg har fulgt alle de møder, der har været i WHO og taget de budskaber hjem til Danmark og prøvet at omsætte dem til vores beredskab i Danmark og i vores rådgivning til politikerne og kommunikation til befolkningen, siger Brostrøm og fortsætter:

- Det værste, man kan gøre er at vende det blinde øje til og ikke stå ved sit ansvar, så det gør jeg bestemt.

Test, test, test
Det er Berlingske, der mandag opridser de i alt mere end 20 advarsler, som WHO siden midten af januar har givet verdens lande.

Den mest kendte advarsel som leverede generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus tidligere på måneden: "Test, test, test alle mistænkte tilfælde" (af corona, red.), sagde han, og det er Danmark altså ikke i stand til nu.

Og det overordnede ansvar for den situation har sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det understregede ministeren på pressemødet:

- Jeg er sundhedsminister i Danmark, så ultimativt er det mit ansvar, og det påtager jeg mig med en ro og en vished om, at de dygtige mennesker, vi har overalt i vores sundhedsvæsen gør alt, hvad vi kan, lød det.

Se Corona Ekstra øverst....

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
84 kommentarer
Vis kommentarer