Annonce:
Annonce:

Brostrøm om AstraZeneca: Risiko for bivirkninger er til stede

Dansk brug af AstraZeneca-vaccinen er fortsat i bero i 14 dage. Styrelser vurderer nu, hvad Danmark skal gøre

Torsdag eftermiddag fastslog Det Europæiske Lægemiddelagentur, at de mener, at AstraZeneca-vaccinen er sikker at bruge.
Annonce:
Følg Samfund

Brugen af AstraZeneca-vaccinen i Danmark er fortsat sat på pause i 14 dage til uge 12.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyste torsdag, at det ikke kan 'definitivt udelukke', at der er en sammenhæng mellem alvorlige blodpropper og vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen, der skal tage beslutningen, skal sammen med Lægemiddelstyrelsen i de kommende dage vurdere, hvilken betydning det får for det danske vaccinationsprogram.

Der er indberettet ti tilfælde af blodpropper hos borgere i Danmark, som er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, oplyste Lægemiddelstyrelsen torsdag.

Og ifølge Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen, er der en risiko for bivirkninger efter vaccinationen.

Annonce:

- Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at risikoen for disse bivirkninger altovervejende er til stede inden for de første 14 dage efter vaccination.

- Den vurdering bygger på de observerede tilfælde af alvorlige, men sjældne blodpropper efter vaccination med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, udtaler han i meddelelsen.

Her understreger han samtidig, at man under alle omstændigheder får en beskyttende effekt mod covid-19, når man er vaccineret.

Vaccinen fra AstraZeneca vil fremover få indsat en advarsel i produktinformation, der beskriver sygdomsbilledet og hvilke symptomer man skal være opmærksom på.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Læge Tue Flindt Møller forklarer, hvordan man skal forholde sig til bivirkninger fra coronavaccinen.

AstraZeneca-vaccinen er generelt en sikker og effektiv vaccine, der modvirker covid-19, understregede Lægemiddelstyrelsen torsdag.

Annonce:

Men da det kan ikke udelukkes, at der kan være sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blodpropper, et lavt antal blodplader og blødninger, er brugen af den sat i bero.

EMA-direktør Emer Cooke sagde da også torsdag, at 'vaccinen er sikker og effektiv'.

AstraZeneca afviser, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.

En norsk lægegruppe er imidlertid af en anden mening.

Professor og overlæge ved Oslos Universitetssygehus pål Andre Holme sagde torsdag til VG, at der er en sammenhæng.

- Vi har fundet årsagen. Der er intet andet end vaccinen, som kan forklare den immunreaktion, som opstod, sagde Pål Andre Holme.

Borgere i Danmark, som har fået AstraZeneca-vaccinen inden for de seneste 14 dage, skal fortsat være opmærksomme på symptomer på blodpropper eller blødninger. Man skal tage kontakt til læge, hvis man får symptomerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: