Annonce:
Annonce:

Brostrøm om vacciner: Man kommer ikke selv til at vælge producent

Der bliver ikke frit vaccinevalg i Danmark, når vaccinerne kommer. Men hvad indebærer det egentlig? Ekstra Bladet har spurgt direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm

Annonce:
Følg Samfund

Man kommer ikke til frit at kunne vælge mellem vaccinerne, når de kommer til Danmark. Det slår Søren Brostrøm, direktør hos Sundhedsstyrelsen, fast i et interview med Ekstra Bladet.

- Når vi vælger covid-19-vaccinerne, så er det med brug af de samme fremgangsmetoder, vi anvender ved alle offentligt finansierede vaccineprogrammer i Danmark: Vaccinerne bliver købt ind af Statens Serum Institut og fordelt rundt, fortæller Søren Brostrøm.

Han understreger, at kun 'godkendte og gode vacciner' bliver købt.

- Men blandt dem vælger man ikke selv, hvilken en man skal have. Udgangspunktet er, at den vaccine, vi har i programmet, det er den, du får tilbudt, siger han.

- Til gengæld tilbyder vi altid folk at blive færdigvaccineret med den vaccine, de har fået. Og hvis en vaccine ikke er godkendt, tager vi den ikke i brug.

Annonce:

Forskellige vacciner
Danmark har i skrivende stund indgået forhåndsaftaler om indkøb af seks forskellige coronavacciner. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Målet er at have vacciner nok til alle i længden. Derfor kan Danmark med de seks aftaler i teorien købe vacciner til cirka 16 millioner.

Artiklen fortsætter under videoen ...

- Er der nogen vacciner, som vil være bedre til nogen end andre?

- Vi kommer først og fremmest ikke til at have vacciner nok til alle i starten, desværre. Så når vi får vaccinerne, skal vi prioritere dem til forskellige målgrupper, alt efter hvor mange vi får, fortæller Søren Brostrøm.

- Og da vil vi selvfølgelig kigge på de enkelte vacciner. Nogle kan være godkendt til bestemte befolkningsgrupper frem for andre. For eksempel er det ikke sikkert, at de vacciner, der kommer, er godkendt til børn under 18, fortsætter han.

Annonce:

Når en potentiel vaccine skal udrulles i Danmark, vil man i første omgang prioritere dem, der er i øget risiko for alvorlige forløb med coronavirus, som for eksempel ældre og kronisk syge.

- I et scenarie, hvor vi har flere vacciner, kan ældre eller andre udsatte grupper så tænkes at blive tilbudt de vacciner, der lige nu ser ud til at være mest effektive - for eksempel Modernas eller BioNTech/Pfizers?

- Jeg kan ikke kommentere på de konkrete vacciner. Vi kigger selvfølgelig på godkendelsesgrundlaget, og der er det sådan, at hvis vaccinen kommer og for eksempel ikke er godkendt til børn under 18 år, så vil vi ikke tilbyde den.

- Men udgangspunktet er, at det er godkendte vacciner, og derfor forventer vi at få nogle vacciner med en meget stor effektivitet og sikkerhed, og det tror jeg er det vigtigste, borgerne skal forstå, forklarer sundhedsdirektøren.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Kort om de indkøbte vacciner

Danmark har aftaler om køb af coronavacciner fra følgende seks producenter:

  • Oxford/AstraZeneca: Cirka 2,6 millioner vacciner
     
  • Sanofi-GlaxoSmithKline: Cirka to millioner vacciner
     
  • Johnson & Johnson: Cirka 5,6 millioner vacciner
     
  • BioNTech/Pfizer: Cirka to millioner vacciner
     
  • CureVac: Cirka 2,6 millioner vacciner
     
  • Moderna: Cirka en million vacciner

BioNTech/Pfizer og Moderna har begge en målt effektivitet på omkring 95 procent*.

Oxford/AstraZeneca har vist en effektivitet på 70 procent i foreløbige resultater for fase tre*.

De andre kender man endnu ikke effektiviteten på.

*Man kan ikke sammenligne effektiviteten på tværs af de forskellige studier.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Svensk minister vil vaccinere alle over 18 i første halvår af 2021

Annonce:

Hvem bestemmer?
- Hvad eller hvem er det så, der beslutter, hvilken vaccine man får?

- Det kommer an på, hvor mange vacciner vi har på det tidspunkt, og hvordan vi kan fordele dem og prioritere dem til de forskellige målgrupper. Mere præcist kan jeg ikke sige det, siger Søren Brostrøm.

- Der er i sagens natur enorm bevågenhed omkring de her vacciner, og nogle mener, at de selv bør have lov til at vælge. Hvad tænker du om det?

- Jamen, det er også derfor, jeg startede med at fortælle, at det sådan set ikke er noget nyt princip, at man ikke vælger selv. Det har været gældende i mange år, at man får et tilbud om en vaccine, som er valgt ind i et givent vaccineprogram. Det er sådan, det er, fastslår han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der bliver ikke frit vaccinevalg i Danmark, når coronavaccinerne bliver rullet ud. Søren Brostrøm forklarer, hvad det betyder. Foto: Emil Agerskov
Der bliver ikke frit vaccinevalg i Danmark, når coronavaccinerne bliver rullet ud. Søren Brostrøm forklarer, hvad det betyder. Foto: Emil Agerskov

Annonce:

- Jeg tror også, det er vigtigt, at man forstår, at vi får en begrænset mængde vacciner leveret, de er svære at håndtere, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå spild. Vi er nødt til at have en meget styret proces i at fordele de her vacciner.

- Ved man, hvilken vaccine man får?

- Ja, det er klart, at det bliver man informeret om. Man skal også have information om den konkrete vaccine, hvad den hedder, og hvad man ved om både effekter og bivirkninger, siger Søren Brostrøm.

- Kan man springe over og vente en måned, hvis man så ikke vil have den pågældende vaccine?

- Ja, det kan du altid gøre. Men det er ikke noget, jeg vil anbefale folk.

- Du kan sammenligne det med andre situationer i det offentlige sundhedsvæsen, for eksempel hvis du skal have kemoterapi. Der har du jo som patient ikke et frit valg i forhold til det lægemiddel, der bliver tilbudt. Men du har selvfølgelig altid ret til at sige nej til behandlingen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan så det ud, da den 90-årige britiske bedstemor Margaret Keenan som den første i verden 8. december 2020 fik et skud af Pfizer/BioNTechs vaccine, uden der var tale om et klinisk forsøg. Foto: Handout
Sådan så det ud, da den 90-årige britiske bedstemor Margaret Keenan som den første i verden 8. december 2020 fik et skud af Pfizer/BioNTechs vaccine, uden der var tale om et klinisk forsøg. Foto: Handout
 

Historisk øjeblik: Den første person vaccineret med Pfizer-vaccinen

Annonce:

Langtidseffekter
Under svineinfluenzapandemien i 2009 udviklede nogle børn og unge narkolepsi som følge af vaccinen, der blev udviklet.

- Mange frygter på samme måde en skjult bivirkning ved de nye vacciner, fordi vi ikke har haft tid til at teste dem længe nok. Hvad tænker du om den bekymring?

- Jeg forstår godt bekymringen, og det er først og fremmest vigtigt at sige, at når vaccinerne kommer til Danmark, så er det godkendte vacciner, og de er godkendt med de samme kriterier som vanligt, men i en hurtigere proces, siger sundhedsdirektøren.

- Vi kan ikke vente på, at vi har flere års opfølgningsdata, for så ville vi selvsagt ikke kunne tage vaccinen i brug før til den tid. Det ville være uetisk, fordi vi står midt i en pandemi med betydelig sygdom og død og store konsekvenser for vores samfund, fortsætter han.

- Det er også vigtigt at understrege, at lægemiddelmyndighederne løbende vil overvåge vaccinerne, efter de er blevet taget i brug.

Annonce:

- Men der er en risiko for langsigtede konsekvenser?

- Vacciner er lægemidler, og hvis lægemidler virker, så har de også mulige bivirkninger. Vi er generelt ikke bekymrede for vacciners bivirkninger. De er generelt meget sikre og effektive, og det er også vores forventning til de nye vaccinetyper, siger Søren Brostrøm. 

- Vil du selv have vaccinen, når den bliver tilbudt dig?

- Ja, jeg tager gerne godkendte vacciner. Jeg vil ikke presse mig selv forrest i køen, for jeg er ikke i nogen risikogruppe, men når det bliver min tur, vil jeg springe til.

- Hvis du selv kunne vælge, hvilken ville du så helst have?

- Det har jeg ikke taget stilling til. Som sagt vil jeg tage den vaccine, jeg får tilbudt, fordi jeg ved, at vi kun tilbyder gode og godkendte vacciner. Jeg stiller mig op i køen, når det bliver min tur, og så tager jeg den vaccine, jeg bliver tilbudt.

Derfor kan vacciner være klar på mindre end et år

På mindre end et år har det været muligt at få udviklet en coronavaccine og godkendt den til mennesker.

I EU står det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) for at godkende vacciner. Myndigheder i andre dele af verden kører andre procedurer.

EMA vil senest 29. december tage stilling til, om den første vaccine i EU skal blåstemples.

Normalt tager det årevis at få en vaccine, men der er blevet sat turbo på processen under coronaudbruddet.

Derfor er det gået så hurtigt:
* Først og fremmest har medicinalselskaber og forskere verden over kastet store beløb og ressourcer i udviklingen af en coronavaccine.

Der er flere end 200 projekter på verdensplan, og 13 selskaber er nu i gang eller færdige med de afsluttende studier.

* Medicinselskaber skal gennem tre forsøgsstudier med mennesker for at kunne få godkendt en vaccine.

Normalt gennemfører de fase et, inden de går i gang med fase to, men selskaberne har under corona haft studierne kørende mere sideløbende.

* I særlige situationer - som coronaudbruddet - kan EMA give mulighed for at give en betinget godkendelse, som har et års varighed.

En betinget godkendelse betyder, at vaccinen kan komme på markedet, inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige - hvilket typisk vil sige efter to til tre år.

Det er dog kun muligt at få en betinget godkendelse, hvis fordelene ved en hurtig vaccine er højere end de risici, der er ved ikke at have helt så mange langtidsdata.

* I stedet for at se på data fra forsøg, når de er afsluttet, har medicinalselskaberne mulighed for at sende data løbende til EMA, som også bliver vurderet løbende.

Det betyder, at godkendelsesprocessen kan skæres fra 210 dage til 70 dage.

* Derudover har lægemiddelmyndighederne også kastet flere ansatte og ressourcer i at gennemgå data og evaluere vaccinerne.

* Samtidig er de medicinalselskaber, der er længst fremme i processen, allerede gået i gang med at masseproducere vaccinen, allerede inden den er godkendt.

* Vaccineproducenten skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data.

* En analyse fra EMA fra 2017 viste, at der i perioden 2006 til 2016 er givet 30 betingede godkendelser til lægemidler.

Da analysen blev offentliggjort, var 11 blevet til endelige godkendelser, 17 havde stadig status af betinget, mens de sidste to var blevet trukket af markedet af kommercielle årsager.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Det Europæiske Lægemiddelagentur, WHO, The New York Times.

Annonce:

Få svar på dine spørgsmål om vacciner

90-årige Margaret Keenan fik tirsdag, som den første brite, en vaccine-indsprøjtning mod covid-19.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: