Annonce:
Annonce:

Brostrøm står fast: Ældre og sårbare skal stå forrest i vaccinekø

Det er vigtigt, at sundhedspersonale vaccineres, men ældre og sårbare har højeste prioritet, siger direktør

Ældre som 79-årige Leif Heisselberg, der var blandt de første til at lade sig vaccinere, står forrest i køen.
Annonce:
Følg Samfund

Sundhedsstyrelsen kommer ikke til at ændre på den prioriterede vaccineplan for covid-19, som den har lavet.

Det siger direktør Søren Brostrøm.

Planen består af 12 prioriterede grupper. De ældste danskere, plejehjemsbeboere og sårbare ældre står øverst på listen. Sundhedspersonale er på en fjerdeplads.

- Vi er selvfølgelig bekymrede for sygehusbelastningen og sundhedspersonalet. Det er der ingen tvivl om, siger Sundhedsstyrelses direktør, Søren Brostrøm. Men han afviser at ændre på vaccinationsrækkefølgen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
- Vi er selvfølgelig bekymrede for sygehusbelastningen og sundhedspersonalet. Det er der ingen tvivl om, siger Sundhedsstyrelses direktør, Søren Brostrøm. Men han afviser at ændre på vaccinationsrækkefølgen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sygehusdirektører opfordrer ellers Sundhedsstyrelsen til at rykke læger og plejepersonale længere frem i køen, fordi de frygter, at den britiske variant af coronavirusset kan få sundhedsvæsenet til at bryde sammen.

Men det afviser Søren Brostrøm.

- Vi er selvfølgelig bekymrede for sygehusbelastningen og sundhedspersonalet. Det er der ingen tvivl om. Derfor har vi også prioriteret sundhedspersonalet på en fjerdeplads ud af 12. Men de står ikke forrest, siger han.

Annonce:

- Så vi kommer ikke til at ændre på prioriteringsrækkefølgen.

102.092 danskere har indtil videre modtaget første vaccinedosis. Alle beboere på landets plejehjem, der ønsker vaccine, har modtaget første stik.

Sideløbende fortsætter regionerne med at give første vaccinestik til sårbare borgere og personer over 65 år, der får hjemmepleje og praktisk hjælp.

Men også flere sundhedsansatte har fået et vaccinestik allerede.

- Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men et spørgsmål om både og.

- Vi er i gang med at vaccinere frontpersonalet, og der er faktisk pænt mange sundhedsansatte, der allerede har fået første dosis, siger Søren Brostrøm.

Han slår fast, at det er vigtigt at få vaccineret sundhedspersonalet, men at de ældste danskere og sårbare er højest prioriteret.

Annonce:

- Hovedformålet med vaccinationsprogrammet er at forebygge sygdom og død. Det er derfor, at de allerældste og sårbare i vores samfund står forrest - også foran sygehuspersonale.

- Hvis sundhedspersonalet skal rykkes endnu længere frem i køen, vil det betyde, at mange af de ældre og sårbare, der endnu ikke er blevet vaccineret, skal vente endnu længere, siger Brostrøm.

Den første vaccine mod coronavirus blev givet i Danmark den 27. december. Der vaccineres lige nu med vaccine fra selskaberne BioNTech og Pfizer.

Denne vaccine skal gives ad to omgange med tre til seks ugers mellemrum.

I den kommende uge ventes en coronavaccine fra selskabet Moderna at ankommet til Danmark. Den blev tidligere på ugen godkendt af EU.

FAKTA: I denne rækkefølge vil danskere blive tilbudt vaccine

Det er de ældste borgere, plejehjemsbeboere og sårbare ældre, der står øverst på Sundhedsstyrelsens prioriterede vaccineplan.

Og den bliver der ikke pillet ved, lyder det fra styrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Det på trods af opfordringer fra sygehusdirektører om at rykke sundhedspersonale længere frem i køen.

Her er Sundhedsstyrelsen prioriterede rækkefølge for, hvornår danskere vil blive tilbudt en coronavaccine.

1. Personer som bor i plejebolig med videre.

2. Personer med alder på 65 år og over, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem.

3. Personer med alder på 85 år og over.

4. Personer i sundheds- og ældresektoren og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.

5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, der medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 samt udvalgte pårørende.

6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.

7. Personer med alderen 80-84 år.

8. Personer med alderen 75-79 år.

9. Personer med alderen 65-74 år.

10. Personer med alder under 65 år, som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.

12. Øvrige befolkning udvalgt eksempelvis efter alder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Bagholdet

Annonce:
Annonce: