Brostrøm: Vi bliver nødt til at handle hvis vi skal bevare kontrollen

Såvel Statens Serum Institut som Sundhedsstyrelsen bakker op om regeringens nye tiltag, lyder det på pressemødet

Den seneste uges udvikling i corona gør, at myndighederne skal handle. Sådan lyder det fra direktøren i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på dagens pressemøde:

- Vi kunne se allerede i september, at kurven var knækket. Men nu har vi set den sidste uge, at vi bliver nødt til at handle, hvis vi skal bevare kontrollen over epidemien, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

- Derfor giver det god sundhedsfaglig mening at forlænge restriktionerne. Derfor giver det også god sundhedsfaglig mening at gøre dem strammere.

På pressemødet er det kommet frem, at forsamlingsforbuddet nu skal ned på ti, hvor det tidligere har været 50 personer.

- Hold dig til få personer, og hold dig til de samme personer, siger Søren Brostrøm.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Han bakkes op af Kåre Mølbak, direktør i Statens Serum Institut.

- Vi har en epidemi, der er i stigning, siger han.

- Alle parametre peger desværre den forkerte vej.

- Derfor er det nødvendigt at handle.

På dagens pressemøde er en række nye restriktioner blevet indført. Det gælder salg af alkohol, som forbydes efter klokken 22. Desuden indføres krav om mundbind på indendørssteder, hvor offentligheden har adgang. Det gælder blandt andet biografer og ungdomsuddannelser.

- Når man ser denne her acceleration, så bliver man nødt til at agere. Derfor er det vores klare anbefaling, at man handler nu,  siger Kåre Mølbak.

LIVE

122 kommentarer
Vis kommentarer