Brostrøm vil gå efter nattelivet: - En ulykkelig situation

Brancheorganisationen Horesta er ikke begejstrede for SST-direktørs anbefaling om at indføre restriktioner i nattelivet

Horesta undrer sig over, at sundhedsmyndighederne anbefaler at begrænse nattelivet for at mindske spredning af coronavirus. Foto: Katinka Hustad
Horesta undrer sig over, at sundhedsmyndighederne anbefaler at begrænse nattelivet for at mindske spredning af coronavirus. Foto: Katinka Hustad
Følg Samfund

Det er 'en ulykkelig situation', hvis nattelivet igen bliver ramt af skrappe restriktioner.

Sådan lyder det fra brancheorganisationen Horestas politiske direktør, Kristian Nørgaard, tirsdag aften.

- Det ville være meget voldsomt og en drastisk stigning i restriktionsniveauet, siger Kristian Nørgaard til Ekstra Bladet.

Brostrøm vil gå efter nattelivet
Udmeldingen kommer, efter at direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm tidligere på dagen i et interview udtalte, at styrelsen anbefaler, at man bør overveje at begrænse eksempelvis natteliv og indendørs servering af alkohol i de sene nattetimer.

Noget, Horesta er uforstående over for.

- Vi undrer os over, at det lige er nattelivet, man fremhæver, når nu det er børn og ældre, der bærer smitten lige nu, siger Kristian Nørgaard.

- Det er jo ikke dem, der er gæster i nattelivet. Så vi undrer os over, at nattelivet skulle være værktøjet til at få smitten blandt børn og ældre ned.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på dagens coronatal her.

Vil undgå nedlukning
Direktøren påpeger, at der jo desuden fulgte en række andre ulemper med, sidst man indførte restriktioner - som for eksempel begrænsede åbningstider - i nattelivet.

- Vi så, hvordan det endte sidst, hvor festerne bare rykkede ind i lejlighederne, og folk gik i byen tidligere, siger han. 

- Vi står over for rekordhøje smittetal. Har I ikke forståelse for, at man er nødt til at gøre noget?

- Vi har fuld forståelse for, at vi skal passe på hinanden og vores sundhedsvæsen, og vores branche har om nogen en interesse i at undgå en nedlukning.

- Men jeg synes, at i en situation som vores, hvor nattelivet har været lukket i 18 måneder og akkurat lige har fået lov til at åbne igen og først lige er begyndt at afdrage på de lån, man har måttet tage, så har vi ret til at sætte spørgsmålstegn ved, om det her nu er det rigtige værktøj, siger Kristian Nørgaard.

- Nogle ville nok argumentere for, at det er vigtigere, at børnene kan komme i skole, end at vi andre kan komme ud og drikke drinks. Hvad tænker I om det?

- Det er jo en politisk beslutning. Vi advokerer bare for, der skal være proportionalitet i de restriktioner, man indfører, så det ikke er ét erhverv, der bliver lukket helt ned, siger Horesta-direktøren.

Han tilføjer, at det i organisationens øjne ville give bedre mening med eksempelvis lokale nedlukninger de steder, hvor der er stor smitte.

- Vi er nødt til at kigge på, hvor smitten rent faktisk er, fastslår han.

På et pressemøde tirsdag, hvor blandt andre Søren Brostrøm deltog, blev det gjort klart, at der nu er samfundssmitte med den frygtede omikronvariant.

Det kan du læse mere om her.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.