Brostrøms beskidte bakspejl og hard-Kåre

Sundhedsstyrelsens direktør erkender nu have begået fejl i bekæmpelsen af coronavirussen

Kåre Mølbak går gerne op imod WHO og Søren Brostrøm erkender, at udsigten i hans bakspejl ikke er for køn. Foto: Anthon Unger
Kåre Mølbak går gerne op imod WHO og Søren Brostrøm erkender, at udsigten i hans bakspejl ikke er for køn. Foto: Anthon Unger

Test, test, test! har det lydt fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Nej, nej, nej! har det gentagne svar været fra de danske sundhedsmyndigheder, når pressen og eksperter i efterhånden ugevis har spurgt kritisk til, hvorfor Danmark har testet så få for coronavirus.

Lige indtil i går. Her lagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sig fladt ned og indrømmede, at myndighederne havde taget fejl, når det gjaldt testning af befolkningen og kapaciteten.

Eksempelvis fokuserede myndighederne tilbage i februar på kun at teste folk, der kom hjem fra risikoområder, herunder først Kina og siden skisportssteder i Sydeuropa.

– Set i bakspejlet skulle vi have gjort det på en anden måde. For erfaringen er, at vi kom hele tiden for sent. Den liste, vi kørte efter med risikoområder og -lande, virkede, som om vi altid kom for sent.

– Vi skulle i første eller anden uge af februar have skiftet strategi og testet meget bredere og ikke kun gå efter, hvilke lande folk kom fra i verden, erkender Søren Brostrøm.

Fatal kapacitetsmangel
Som Ekstra Bladet og andre medier har kunnet fortælle, har der også været store problemer herhjemme med at skaffe tests nok. Det betød blandt andet i sidste weekend, at flere regioner måtte melde ud, at de måtte stoppe med at teste sundhedspersonale stik imod Sundhedsstyrelsens egne og WHO’s retningslinjer.

Lægemiddelstyrens direktør, Thomas Senderovitz, havde ellers nogle dage før garanteret, at der var rigeligt med udstyr på lager:

– Med den her øgede diagnostiske kapacitet har vi rigeligt til at håndtere covid-19-arbejdet og den epidemi, som kommer nu. Så medmindre der sker noget helt uforudset, så har og vil vi have kapacitet til at teste dem, der skal testes.

Søren Brostrøm erkender nu, at de danske myndigheder også her har fejlet:

– Det har ikke været i orden. Vi er kommet for sent i forhold til at opbygge vores testkapacitet, så vi kan undersøge det antal, vi skal, og vi har fra myndighedernes side –og det starter ved mig – været for dårlige til at kommunikere, hvad målet har været, siger han.

Lys forude
Som et lyspunkt i de mørke tider kunne Danske Regioner i går melde ud, at man med den nuværende beholdning vil kunne øge regionerne testkapacitet fra ca. 1000 til mere end 5000 daglige tests af personer med symptomer på covid-19 de næste 14 dage – hvilket antalsmæssigt også er et krav i Sundhedsstyrelsens nyeste retningslinjer.

Samtidig er der ifølge regionerne flere initiativer på vej med virksomheder og universiteter, som kan være med til at øge kapaciteten yderligere.

Hard-Kåre: Blæser på WHO-strategi

Kåre Mølbak mener ikke, at WHOs retningslinjer giver mening i Danmark. Foto: Anthon Unger
Kåre Mølbak mener ikke, at WHOs retningslinjer giver mening i Danmark. Foto: Anthon Unger
 

Mens Sundhedsstyrelsen er gået helt i den anden grøft og nu vil teste løs på danskerne efter WHO’s anbefaling, er Statens Serum Instituts direktør, Kåre Mølbak, benhård.

Statsepidemiologen insisterer i et interview i Politiken på, at det ikke giver mening at bruge WHO’s retningslinjer i Danmark.

’Det er det, som er problemet med det, som WHO siger. De forestiller sig, at man kan inddæmme smitten, men det mener jeg er totalt passé.’

Befriende
I det opsigtsvækkende interview langer Mølbak ud efter WHO’s idéer:

’Hvordan skulle man dog have mulighed for at gøre det i et land som Indien eller på det afrikanske kontinent? Jeg kan slet, slet ikke se det for mig i forhold til de ressourcer, som de har. Det er noget, man kan gøre i små øsamfund eller i ekstremt ressourcestærke samfund.’

Ekstra Bladet har talt med den førende virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet. Han er helt enig med Serum-chefen:

– Jeg er meget enig med Kåre Mølbak, og det er befriende, at der er nogen, der siger det. Det er alt for omfattende at stoppe og inddæmme corona nu, siger Allan Randrup.

– Og man kan slet ikke gøre det i Afrika eller Indien, og derfor vil det komme tilbage til Danmark igen og igen, selvom vi i første omgang skulle lykkedes med at isolere folk og slå virussen ned her i Danmark.

Politisk pres
Forskeren mener, at det er udtryk for politisk pres, at Sundhedsstyrelsen nu vil teste 10.000 dagligt.

– Jeg har heller ikke været tilhænger af, at vi skulle teste vildt og vanvittigt. Og det tror jeg heller ikke, at Sundhedsstyrelsen har. Men der har nok været et politisk pres, der har gjort, at man er gået ned ad den vej alligevel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Halter langt efter Norge

Deltagerne på fredagens pressemøde. Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriet, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theiil, Sundhedstyrelsens direktør Søren Brostrøm og Anders Frandsen fra Rigspolitiet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Deltagerne på fredagens pressemøde. Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriet, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theiil, Sundhedstyrelsens direktør Søren Brostrøm og Anders Frandsen fra Rigspolitiet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
 

Alt imens de danske myndigheder har snorksovet og ikke fulgt WHO’s anbefaling om ’test, test, test’, så har nordmændene i langt højere grad fulgt Verdenssundhedsorganisationens strategi.

Og det kan i den grad aflæses i statistikken. I går oplyste Statens Serum Institut, at 17.275 danskere var blevet testet for corona frem til 27. marts, mens Folkehelseinstituttet Norge i går fremlagde data på, at 78.036 personer har været igennem en test i Norge – der tilmed har 235.000 færre indbyggere end herhjemme.

Gik tidligt i gang
Karoline Bragstad, seniorforsker ved Folkehelseinstituttet, forklarer til Ekstra Bladet, at man tidligt gik i gang med at teste:

– I Norge fik vi allerede implementeret en test for den nye coronavirus 23. januar – og kort tid efter var mange af de store mikrobiologiske laboratorier parate til at kunne teste. De største laboratorier på sygehusene var først med at teste, og flere kom til efterhånden. Vi har to større private laboratorier i Norge, og disse tester også for covid-19.

– For coronavirus testede vi i uge 12 over 33.000 personer. Totalt nu over 78.000 personer. Dette er ekstremt og viser, hvor stor kapaciteten er for testning ved de mikrobiologiske laboratorier i Norge, siger hun.

Har været udfordret
Karoline Bragstad forklarer, at Norge også har været udfordret med at skaffe testudstyr, og at man gerne vil teste endnu flere – men at grunden til, at man har kunnet teste så mange, er, at man har været forudsigende:

– Desværre er det ikke tests nok, og det er ikke sådan, at vi her i Norge har sikret os et gigantparti med reagenser (kemisk opløsning, der kan vise, om der er virus, red.) tidligt i forløbet. Men man har nok taget højde for i sine bestillinger, at vi allerede har en høj testaktivitet for luftvejsinfektioner – og at man derfor har måttet bestille mere for at kunne klare sig nogle uger med øget efterspørgsel.