Brrrr.... Her satte kulden rekord i nat

Efter en iskold nat bliver det gradvist varmere hen i mod weekenden, oplyser meteorologerne

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Husk det varme tøj her til morgen, for der er blevet sat kulderekord flere steder i landet, lyder meldingen fra DMI.

Nattens temperaturer har generelt ligget på omkring 9-11 minusgrader, men i den indre del af landet har frosten bidt sig hårdt fast.

Den foreløbige kulderekord i denne vinter blev i nat sat i Østjylland, oplyser Dan Nilsvall, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

- I Aarhus Lufthavn er der klokken 4.00 blevet målt 13 minusgrader, men vi kan risikere at temperaturen falder yderligere en grad eller to, siger han til Ekstra Bladet.

Ellers er der udsigt til en flot fredag med solskin i store dele af landet.

- På Bornholm er der fortsat snebyger, men i det meste af landet kan dagen starte solrigt, siger Dan Nilsvall og tilføjer, at vejret slår om ud på aftenen.

- I løbet af aftenen kan det blive overskyet, og der kan komme op til fem centimer sne i Jylland og på Fyn.

Sneen forsvinder dog, når varmere vejr trænger sig på i løbet af weekenden.

- Nedbøren går over i slud og regn i de østlige egne, og der er mildere vejr på vej i løbet af weekenden, så sneen bliver ikke liggende, siger meteorolog Dan Nilsvall til Ekstra Bladet.

36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere