Brrrr: Kulden rammer Europa

Det er ikke kun Danmark, der har måtte finde de tykkeste strømper frem. Også flere af vores europæiske naboer fryser

Det kolde vejr har ramt store dele af Europa. Særligt den nordlige del fryser. Foto: Polfoto / Arkivfoto
Det kolde vejr har ramt store dele af Europa. Særligt den nordlige del fryser. Foto: Polfoto / Arkivfoto

Vinteren er for alvor trådt med ind i det nye år.

Således kunne Danmark i nat bryste sig med helt ned til 10 graders frost flere steder, mens fredagen står på både minusgrader og isglatte veje. Nogle steder endda med sne.

Men også i store dele af Europa skal de varme uldtrøjer og tykke dyner findes frem. Det fortæller DMI- Danmarks Meteorologiske Institut.

- Det er koldt i det meste af Europa. Oprindeligt er kulden kommet nordfra og placeret sig over Europa, forklarer vagthavende Jesper Eriksen.

Se også: Mere sne og kulde på vej

Se også: Quiz: Har du styr på dine pligter ved sne og frost?

Kulde hos nordiske naboer
Særligt vores nordiske naboer oplever i øjeblikket også en bidende kulde, der skaber kolde pander hos cyklisterne og frosne tær hos de gående.

Værst - eller bedst om man vil - er det i Sverige, hvor svenskerne ifølge den norske vejrtjeneste, yr kan se frem til mellem to og 12 graders frost fredag.

Hos vores store norske naboer er vejret imidlertid lidt mere mildt og blandet. Her byder fredagen på mellem fem plusgrader til minus seks graders frost.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kulden rammer hårdest i Sverige. Foto: Yr.no
Kulden rammer hårdest i Sverige. Foto: Yr.no

Se også: Brrrr.... Her satte kulden rekord i nat

Se også: Sne og is på bilen: Så stor bliver bøden

Varmere luft på vej
Vil du væk fra kulden, kan du med fordel rejse mod den sydøstlige del af Europa eller mod britiske egne. Her er de nemlig sluppet for kulden med temperaturer, der ligger et fint stykke over frysepunktet.

I England ligger temperaturerne for eksempel mellem tre til ni graders varme, mens Spanien tager varmerekorden.

Selvom Jesper Eriksen ikke kan love varmere vejr hos hele Europa, forsikrer han dog, at der er varmere luft på vej fra Vesteuropa til blandt andet Danmark.

Samtidig vil den britiske varme bevæge sig lidt mod sydøst de kommende dage, fortæller han.

I Danmark betyder det, at vi allerede fra næste uge kan se fem til lunere dage, der dog også vil byde på lidt vådt regn.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere