Der er ni døde i Rusland efter et brud på en underjordisk iltforsyning.
Bruddet stoppede iltforsyningen til en intensivafdeling på et covid-hospital i byen Vladikavkaz. Regionale myndigheder og det russiske forsvarsministerium havde besluttet at levere ilt til alle byens hospitaler fra byen Mozdok omkring 80 km nord fra Vladikavkaz.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I alt var der 71 patienter i intensiv behandling på afdelingen, men ikke alle modtog ilt.
- Personalet er begyndt at opkoble patienter på de ilttanke, der er ankommet, siger konstitueret chef af Republikken Nordossetien-Alania Sergei Menyailo.
Den russiske sundhedsstyrelse, Roszdravnadzor, vil undersøge sagen.