Brugte 1200 kroner om ugen på McDonald's: Sådan ser hun ud i dag

Hendes otteårige søn Kordae kom en dag hjem fra skolen og fortalte, at han blev mobbet med, at hans mor var tyk. Så tabte hun sig

Foto: /ritzaufoto/.
Foto: /ritzaufoto/.

37-årige Marci Gordon fra USA havde et voldsomt forhold til fastfood fra McDonald's.

Hver uge gennem 18 år formåede hun nemlig at bruge 1200 kroner på den kalorieholdige mad. Det resulterede i, at hun til sidst vejede 150 kilo.

Om morgenen på vej på arbejde kørte hun forbi McDonald's, hvor hun typisk købte to muffins, rösti (kartoffelpandekager, red.) og en stor sodavand. Derudover bestod morgenmaden også ofte af slik og donuts.

Og til frokost fik hun hver dag en Big Mac, to cheeseburgere, pommes frites og en cola.

Det skriver SWNS.com.

Selv om lægerne advarede Marci Gordon om, at hendes overspisning ville ende med at koste hende livet, formåede hun ikke at holde en slankekur.

Men da hendes otteårige søn Kordae en dag fortalte, at han blev drillet i skolen med, at hans mor var tyk, tog hun tyren ved hornene.

- Det knuste mit hjerte, at min lille dreng skulle forsvare mig. Han spurgte mig, hvorfor jeg var tyk, og jeg havde ikke et svar. Han spurgte: 'Tror du, at du kan vågne i morgen og ikke være tyk?', fortæller Marci Gordon til SWNS.

Foto: /ritzaufoto/.
Foto: /ritzaufoto/.

Hun gik straks i gang med at undersøge, hvad der skulle til for, at hun kunne tabe sig. Hun erstattede sine pommes frites med frugt og grøntsager og drak vand i stedet for sodavand. Hun begyndte at træne, og fra at have spist 8000 kalorier om dagen indtog hun nu angiveligt kun 1500 kalorier.

På de første seks måneder lykkedes det hende at tabe 45 kilo, og i dag er hun nået ned på en vægt på 76 kilo.

- Før jeg tabte mig, følte jeg mig håbløs, og jeg indså ikke, hvor ulykkelig jeg var. Nu kan jeg gå ned ad gaden og føle mig selvsikker, og mine sønner er stolte af mig, fortæller hun til SWNS.com.

Debbie så billede af sig selv i brudekjole - nu er hun ikke til at kende.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere