Brugte psykologtitel over for politiet: - Misbrug af faglighed

Da politiet hentede Michael Adam Guuls kæreste, fortalte han betjentene, at hun havde en diagnose

Brugte psykologtitel over for politiet: - Misbrug af faglighed

Michael Adam Guul forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede.

Psykolog Michael Adam Guul er kommet i modvind, efter Ekstra Bladet i podcastserien 'I de forkerte hænder' har afsløret alvorlige fejl og mangler i hans forældreevneundersøgelser, der er blevet brugt til at tvangsfjerne børn.

Desuden har hans tidligere sekretær og kæreste, Sophie Madsen, fortalt, hvordan rapporterne blev udarbejdet under kaotiske forhold, og skjulte optagelser har dokumenteret, at psykologen udsatte hende for trusler i forbindelse med arbejdet.

I slutningen af 2018 kom kvinden ud af forholdet og arbejdet ved hjælp af politiet. En aktindsigt i politiets sag viser, at psykologen brugte sin psykologfaglighed under afhøringen.

- Jeg vil gå så langt som at sige, at det er misbrug af fagligheden. Fordi man som psykolog har den der autoritet, hvor andre lytter til en. Og det gør modparten endnu mere sårbar, siger psykolog Marija Tomicic fra Danner.

Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet

Sophie om truende psykolog: Kom væk med Snapchat og politi

Artiklen fortsætter under billedet ...

Podcastserie: I de forkerte hænder

I dokumentarserien 'I de forkerte hænder' kommer du tæt på psykologen og hans indgribende rapporter, der har været med til at få børn tvangsfjernet.

Lyt til alle afsnit her eller der, hvor du normalt lytter til podcasts.

Diagnosticering og medicinvejledning 
Selvom journaler fra psykiatrien viser, at Sophie Madsen ikke har borderline, holder Michael Adam Guul fast i, at han truede hende - og på tidspunkter har puffet og skubbet til hende - fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende.

Samme forklaring gav han politiet 18. december 2018, da de hentede Sophie Madsen væk fra psykologen.

'Han mente, at forurettede (Sophie Madsen, red.) havde en psykisk diagnose, og han havde selv diagnosticeret hende og vejledt hende om medicinindtag. Hendes søster, Laura, havde også en diagnose,' står der blandt andet i afhøringsrapporten.

- At gå ind og være behandler og stille diagnoser og udtale sig til myndigheder på en intim relations vegne synes jeg er meget bekymrende, siger psykolog Marija Tomicic.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Adam Guul har afvist al kritik af sine rapporter. Han mener, der er tale om en sammensværgelse imod ham.
Michael Adam Guul har afvist al kritik af sine rapporter. Han mener, der er tale om en sammensværgelse imod ham.

'Foretager forældrevurderinger'
I en mail vedkender Michael Adam Guul, at han talte om diagnoser og medicin med politiet.

'Jep sagde, at hun var psykisk syg, og jeg var enig i det, som psykiatere havde diagnosticeret, og at jeg vat nødt til at fjerne hendes smertestillende, da hun en dag, hvor hun ville begå selvmord, ville tage overdosis', skriver han.

Hvorvidt det er misbrug af sin faglighed, har han dog ikke kommenteret.

Ifølge aktindsigten brugte psykologen også sine mange meritter over for politiet.

'Han arbejder for kommunen, hvor han foretager forældrevurderinger om, hvorvidt forældre er egnet til at være forældre, og om børnene skal tvangsfjernes,' står der blandt andet i papirerne.

Få en oversigt over afsløringerne her

Her kan du læse den store baggrundsartikel om, hvordan børn er blevet tvangsfjernet med Michael Adam Guuls fup og fidus-rapporter.

Her kan du læse Michael Adam Guul forsvare, at han udsatte sin sekretær for trusler, mens de udarbejdede rapporter. Han mente blandt andet, at hun skulle 'brændes og skoddes ihjel'.

Her kan du læse, at Michael Adam Guul kaldte sig læge uden at være det. Og hans forklaring, der går på, at forældrene 'var retarderede'.

Her kan du læse, at Michael Adam Guul skrev psykologer på sine rapporter, som fortæller, at de aldrig var med til undersøgelserne af de sårbare familier.

Her kan du læse, hvorfor familier, der har været i hænderne på Michael Adam Guul, ikke kan klage til Psykolognævnet.

Her kan du læse, hvordan hans tidligere assistent - ved hjælp af skjulte optagelser - fortæller, at rapporter blev udarbejdet under rodede og kaotiske forhold.

Her kan du læse om Ankestyrelsens instruks på baggrund af afsløringerne.

Her kan du læse, hvordan Sophie Madsen kom væk fra psykologen ved hjælp af politiet.

Her kan du læse Michael Adam Guuls forklaring på, hvorfor han indimellem truer folk.

Her kan du læse, at Tårnby Kommune præsenterede Michael Adam Guul som læge, selvom han ikke er det.

Her kan du læse, at en chef i Tårnby Kommune kaldte Michael Adam Guul for psykopat.

Her kan du læse, at Tårnby Kommune overhørte flere alarmklokker.

Her kan du læse, at Michael Adam Guul skrev til en kommunechef, at han savnede hende.

Her kan du læse, at en familiechef fratæder sin stilling efter Ekstra Bladets afsløringer.