Det føles som en tur tilbage i tiden, når man drejer fra den befærdede Jyllingevej vest for København og ind på den smalle grussti.
- Er du sikker på, at det er her, spørger min medpassager og kigger lidt forvirret ind mellem træerne.
Men da vi får øje på, hvad jeg kort efter finder ud af hedder en luftværnskanon, føler jeg mig ret sikker på, at vi må være lige ved koldkrigsbunkeren Ejbybunkeren ved Vestvolden i Rødovre.