Burger King starter krig ti centimeter fra dansk McDonald's

Med et nyt, nærgående skilt er linjerne trukket op mellem kæderne

De er ikke bange for at drille konkurrenten. Foto: Privat
De er ikke bange for at drille konkurrenten. Foto: Privat

Burger King har været rimelig friske med deres nyeste reklame, der er placeret ved McDonald's ved Nørreport station.

Her kan de forbipasserende nemlig læse, at hvis det skulle begynde at brænde, er det nok mest sandsynligt, at det kommer fra Burger King.

Derudover har kæden valgt, at der under skiltet er en pil til McDonald's-restauranten, der viser, at der er tale om 'fire free'-zone.

Reklamen er naturligvis en henvisning til, at Burger King har flamme-grillet deres burgere siden åbningen i 1954 - noget som McDonald's ikke har gjort, og som Burger King er ikke er sene til at drille konkurrenten med.

Joken er derfor, at der nok er større chancer for, at en brand bryder ud der, hvor man rent faktisk laver mad med flammer - i modsætning til et sted, der ikke gør.

Ikke noget problem
Men hos McDonalds er det ikke noget, der kan få pulsen op.

- Det tager vi med ophøjet ro, fortæller den presseansvarlige for restaurantkæden i Danmark.

Der er ifølge hende ingen sure miner, når det kommer til den drillende reklame.

- De skal have lov til at hænge en reklame, hvor de vil.

Der er umiddelbart heller ikke gengældelse under opsejling hos fastfoodgiganten.

- Vi har ikke noget i ærmet, lyder det.

92 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere