Buschauffør går viralt: Holdt grædende dreng i hånden første skoledag

Den lille dreng var nervøs over sin første dag i skole, så hans skolebuschauffør holdt ham i hånden for at støtte ham

Foto: Privat
Foto: Privat

En kvindelig skolebuschauffør, Isabel 'Izzy' Lane fra Wisconsin får stor ros for at have trådt til med trøst og støtte, da en elev blev nervøs og brød sammen i gråd på vej til første skoledag.

Politistationen Augusta Police Department har delt et billede af den rørende stund på deres Facebook-side, og siden har hundredvis delt og kommenteret opslaget, hvor 'Izzy' holder den grædende, fire år gamle Axel Johnson i sin højre hånd, mens hun kører den gule skolebus med venstre.

- Jeg samlede ham op, og fik ham om bord på bussen. Han begyndte at klæbe sig til mig, og jeg sagde til ham, 'ven, du klarer det, du får det så sjovt!' fortæller Izzy til Fox 7.

Otteårige Christian tøvede ikke et sekund, da han så Connor overvældet og grædende i et hjørne i skolegården. Foto: Privat Samfund Autistisk dreng græd første skoledag: Så tog en anden dreng hans hånd

Det var drengens mor, der skyndte sig at forevige billedet af sin grædende søn siddende på sædet lige bag buschaufføren med hendes hånd i sin.

- Jeg elsker, at folk i mit lokalområde er godhjertede, og det er Izzy bestemt, siger moren, Amy Johnson.

Fem-årige Lucie Falconers første skoledag-billeder er blevet delt mere end 10.000 gange. Foto: Privat Samfund Første skoledag: Mors før/efter-billede af datteren går viralt

Selv tænkte Izzy ikke nærmere over sin gestus, før det senere gik viralt fra politiets Facebook.

- Personligt tænkte jeg ikke, at det var noget særligt, det er bare sådan noget, jeg gør, siger Izzy, og fortæller, at hun er blevet meget rørt over alle de søde og rosende beskeder, hun efterfølgende har fået for sin måde at trøste fire-årige Axel.

- Dagen efter ventede han helt alene ved busstoppestedet, han var ét stort smil og talte hele tiden til mig, så han har det meget bedre nu, siger buschaufføren.

Hun har også selv delt billedet på sin Facebook-profil, hvor hun skriver:

'Jeg er så velsignet, at jeg får lov til at stå op hver morgen og gøre en forskel! ELSKER mit job <3 '

133 kommentarer
Vis kommentarer