Buttet kvinde spurgt: Hvordan kan du få en så flot mand? Så genialt svarede hun

Hun er gift med en super flot fyr med vaskebræts-muskler - det er der nogen, der har ondt i røven over

Jenna og Drew har gået hånd i hånd i ni år, men nogle net-hadere mener, at Jenna er for buttet til hendes flotte ægtemand Drew. (foto: (Foto: Colourbox)
Jenna og Drew har gået hånd i hånd i ni år, men nogle net-hadere mener, at Jenna er for buttet til hendes flotte ægtemand Drew. (foto: (Foto: Colourbox)

Den amerikanske kvinde Jenna Kutcher og hendes mand Drew har været sammen siden 2009 og er dybt forelskede i hinanden. Men det har altså ikke standset folk på de sociale medier fra jævnligt at kritisere parret og sammenligne Jennas lidt buttede krop med hendes ægtemands solbrune og slanke muskuløse krop.

Men Jenna fra staten Wisconsin, der i øvrigt arbejder som bryllupsfotograf, er fast besluttet på ikke at lade de negative kommentarer slå hende ud eller ødelægge hendes forhold til Drew. Derfor lagde hun for nylig et billede ud på instagram af sig selv sammen med Drew på en strand, hvor hun gav net-haderne et genialt svar.

Det skriver flere medier heriblandt IndependentToday og Daily Mail

I opslaget skriver Jenna blandt andet om en af de ondskabsfulde kommentarer, hun har fået:

-  Der var nogen, der på et tidspunkt i en messenger-besked skrev, at de ikke kunne forstå, at det var lykkedes mig at score en så flot fyr som Drew. Helt ærligt. Det blev jeg ked af.

(artiklen fortsætter under billedet)

Jenny indrømmer også, at en del af hendes usikkerhed stammer fra, at hun er gift med selveste 'Mr 6-Pack', som hun selv udtrykker det.

- Hvorfor skulle jeg en kurvet pige få ham? Jeg føler mig uværdig og nogen gange tænker jeg i mit hoved, at jeg ikke fortjener ham, fordi jeg ikke er tynd.

Men al Jennas tvivl bliver konstant manet til jorden på grund af Drews store kærlighed til hende og hendes krop. Og så forsvinder den indre kritik fuldstændigt.

I opslaget skriver Jenna nemlig følgende:

- Denne mand har omfavnet hver eneste kurve på min krop, hvert eneste kilo, smilehul  og filipens på min krop gennem de sidste 10 år, og han har altid gjort mig opmærksom på, at jeg er smuk, selv når min egen indre dialog ikke tror på det(eller hvis jeg ikke har taget et brusebad i et par dage).

- Så ja. Jeg har store lår, og mine arme er store, og min bagdel er stor. Men det betyder jo, at der bare er mere af mig, som han kan elske. Og jeg valgte altså en mand, der kan klare det hele - og så meget mere.

- Jeg er så meget andet end bare min krop, og det er han også, og det er i også, skriver Jenna i sit opslag på instagram, der har fået mere end 80.000 likes.

(artiklen fortsætter under billedet)

Og i kommentar-feltet er langt de fleste kommentarer positive.

Tæt på Melinda har kurver og M-skål: Jeg elsker min krop

En følger skriver blandt andet:

- Jeg ville ønske, at jeg så ud lige som dig iført badedragt. Jeg ville ønske, at jeg havde ben som dig. Hvilket skønt billede. Der er bare så meget kærlighed i det billede.

En anden skrev:

- Folk siger så mange forfærdelige ting. Ignorer dem. I er begge nogle vidunderlige mennesker både indeni og udenpå ud fra, hvad jeg kan se og læse. Og alle jer net-hadere. Tag jer sammen. Der er alt for mange negative mennesker i verden.

En tredje skrev:

- Du er smuk. Rigtige kvinder har kurver.

273 kommentarer
Vis kommentarer